Nyhed: Model 3 er den billige Tesla

Det er i dag knap to uger siden, at de første Model 3 biler blev leveret til deres købere, som reserverede bilen i foråret 2016. Model 3 er bilen, der skal gøre elbiler tilgængelige for alle – det er i hvert fald Teslas intentioner. Standardversionen er angivet til at kunne køre 354 kilometer på én opladning, 0-100 km/t sker på blot lidt over 5 sekunder. Priserne starter ved 35.000 dollars, hvilket, ved dagens kurs, svarer til lige under 220.000 kroner, hvilket gør den til den billigste Tesla til dags dato. Som bekendt er elbiler i Danmark dog ikke længere afgiftsfrie. Indtil udgangen af 2018 (eller indtil der er solgt 5.000 elbiler siden 1. januar 2016) ligger registreringsafgiften på 20 procent. Det betyder altså, at hvis du forestiller dig at køre i en Tesla Model 3, vil du komme til at skulle betale 347.790 kroner for basismodellen. Har du dog et ønske om hurtigere accelleration og en rækkevidde på lige knap 500 kilometer, skal du slippe 9.000 dollars ekstra (56.552 kroner ved dagens kurs). Med danske plader vil det betyde en pris på 439.684 kroner. Nedenfor er to tabeller der viser udregningerne for priserne – grundet regerings udskydelse af indfasningen af registreringsafgiften på elbiler, er den 20% i 2017 og 2018. TV2 forklarer nærmere i deres artikel Nu bliver elbiler billigere – igen. Antallet af elbiler solgt siden 1. januar 2016 er på nuværende tidspunkt 1.449, og der er derfor ikke meget der taler for, at dette tal når 5.000 før 2019, hvor registreringsafgiften igen bliver hævet. Det er værd at gøre opmærksom på at der er så mange, der har reserveret bilen, at hvis du reservere bilen i dag, så forventer Tesla først at kunne levere den midt i 2018.

Priserne længst til højre er de endelige priser. Der tages forbehold for regnefejl.

Tesla Model 3 – Standard Model
Pris  219.929,00 DKK
Moms  54.982,25 DKK
Afgift (105% af 106.600 kroner)  111.930,00 DKK
Afgift (150% af resterende værdi)  252.466,88 DKK
Samlet afgift  364.396,88 DKK
Elbilsafgift 2017 (20%)  72.879,38 DKK  347.790,63 DKK
Elbilsafgift 2018 (20%)  72.879,38 DKK  347.790,63 DKK
Elbilsafgift 2019 (40%)  145.758,75 DKK  420.670,00 DKK
Elbilsafgift 2020 (65%)  236.857,97 DKK  511.769,22 DKK
Elbilsafgift 2021 (90%)  327.957,19 DKK  602.868,44 DKK
Elbilsafgift 2022 (Standard registreringsafgift)  364.396,88 DKK  639.308,13 DKK
Tesla Model 3 – Long Range
Pris  276.479,00 DKK
Moms  69.119,75 DKK
Afgift (105% af 106.600 kroner)  111.930,00 DKK
Afgift (150% af resterende værdi)  358.498,13 DKK
Samlet afgift  470.428,13 DKK
Elbilsafgift 2017 (20%)  94.085,63 DKK  439.684,38 DKK
Elbilsafgift 2018 (20%)  94.085,63 DKK  439.684,38 DKK
Elbilsafgift 2019 (40%)  188.171,25 DKK  533.770,00 DKK
Elbilsafgift 2020 (65%)  305.778,28 DKK  651.377,03 DKK
Elbilsafgift 2021 (90%)  423.385,31 DKK  768.984,06 DKK
Elbilsafgift 2022 (Standard registreringsafgift)  470.428,13 DKK  816.026,88 DKK

Udstyr

Tesla Model 3 kommer med en hel del udstyr som standard, det er blandt andet den 15 tommer store touchskærm, hvorfra det meste af bilen bliver styret, klimaanlæg med to zoner, to USB-porte, navigation, WIFI, fjernstyret klimakontrol, Bluetooth, stemmeaktiveret styring (ala Siri til iPhone), bakkamera, LED-lygter hele vejn rundt, automatisk nødbremse, automatisk undgåelse af sammenstød og dæktryksovervågning. Derudover kan der tilkøbes Premium Upgrades-pakken til 31.500 kroner, som blandt andet kommer med sædevarme i alle sæder, træinteriør, samt yderligere to USB-stik, elektronisk justerbare forsæder, ratposition, samt sidespejle med hukommelse, et bedre lydsystem, opvarmede sidespejlle og et tonet glastag. Vil man kunne slappe lidt mere af under kørslen, kan man også tilkøbe Autpilot til samme 31.5000 kroner – og tror du på at selvkørende biler bliver en realitet inden din Model 3 skal sælges igen, så kan du betale lige knap 20.000 kroner oven i de 31.500 kroner for autopilot. Det garanterer dig nemlig Full Self-Driving Capability, når softwaren altså lige er blevet valideret, og lovgivningen har åbnet op for det.

Alt det tekniske

Tekniske specifikationer
Længde 4,69 meter
Bredde 1,93 meter
Højde 1,44 meter
Akselafstand 2,88 meter
Bagagerumskapacitet 424,75 liter
Standardvægt (Model 3) 1.609 kg
Standardvægt (Model 3 LR) 1.730 kg
Vægtdistribution (Model 3) 47/53
Vægtdistribution (Model 3 LR) 48/52
Træk koefficient 0,23
Tophastighed (Model 3) 208 km/t
Tophastighed (Model 3 LR) 224 km/t
0-100 km/t (Model 3) 5,6 sekunder
0-100 km/t (Model 3 LR) 5,1 sekunder
[youtube https://www.youtube.com/watch?v=vzT0uNT0ds8&w=1120&h=630]

Er Tesla Model 3 bilen der for alvor gør elbiler til hvermandseje? Meget tyder på det, men kan, og bør, de danske politikere følge med udviklingen?

Exit mobile version