Jeg tænder det højre blinklys, og drejer ind på en rasteplads midt i ingenting. Klokken er langt over den gennemsnitlige persons sengetid, men lige i nat tilhører jeg ikke de gennemsnitlige personer i verden. Primært fordi jeg sidder på en nordtysk rasteplads klokken 3.00 om natten. Der er meget stille, men det betyder at jeg hurtigt får min burger af pigen bag disken. Jeg sætter mig ned og sætter høretelefonerne i for at skrive dette indlæg, og Volbeats nye album holder mig igang. Kammeraterne snorksover i bilen, og har slet ikke opdaget at vi er holdt ind. Jeg ville ønske at jeg sad her på rastepladsen fordi jeg gav den gas på Autobahn i en ny Bugatti Chiron eller måske en McLaren P1, men helt så spændende en oplevelse er det dog ikke. Til gengæld har jeg kørt hele vejen fra Sydfrankrig i en 2012 Renault Clio dCi 75 Sport Tourer.
Ikke just en bil som der hænger plakater af på børneværelset, men en fin bil at køre i. Det er ikke en der holder trit med de store Audi’er, ja ikke engang en gennemsnitlig Volkswagen, men til gengæld så koster den en brøkdel af tyskernes priser. Og den klarer jobbet, og det gør den komfortabelt – tydeligvis, eftersom der stadig er intet liv at spore i bilen. Og plads til 4 mands oppakning? Intet problem – gulvet i bagagerummet blev løftet ud inden vi drog sydpå, og det tilføjede et par ekstra liters bagageplads, og mirakuløst nok har jeg kunnet se ud af vinduet hele vejen, både frem og tilbage. Autopiloten gør at den nødvendige indsats fra min side er minimal, hvis bare den også kunne holde mig i min vejbane, så ville der ikke være nogen ende på herlighederne. Men for de 120.000 kr. jeg gav for bilen som ny, må jeg nøjes med det jeg har.
En ting jeg savner når jeg kører i Clio’en både til hverdag og på ture som denne, er underholdningen. Dette er ikke en bil der får dig til at sidde og grine dumt for dig selv når du trykker speederen i gulvet. Det er ikke en bil du drifter rundt i hjørnerne, og kører den ud i gearerne er nærmest no go. Og det er klart, det er en 1.5l diesel motor, med 75 hestekræfter, som ikke virker forholdsmæssigt retfærdig i forhold til den noget mindre Toyota iQ (69 hk), som jeg anmeldte for nyligt. Faktisk blev jeg overhalet af en knap 20 år ældre Toyota Corolla, med en motor af samme størrelse, og det var, vel at mærke, på vej ned ad bakke og speederen i bund, hvor jeg stadig kun formåede lige at runde 180 km/t inden bakken fladede ud, og jeg igen måtte give plads til de større biler på den tyske Autobahn.
Og hvad så? Det er heller ikke det franskmændene har konstrueret bilen til at gøre, og det er heller ikke det jeg forventer når jeg går ind og køber en ganske gennemsnitlig stationcar fra Renault til under 150.000 kr. Bilen er nem at køre i, den går lige omkring 20 km på literen, og så har der endnu ikke været nogle ubehagelige overraskelser. Man får ikke de samme komfortable forhold som i en Mercedes eller en Audi, men det er også ok. For prismæssigt er det to fuldstændig forskellige verdener.
1 kommentar