Da jeg startede Bilbloggen.dk for halvandet år siden, forestillede jeg mig næppe, at det ville være en KIA, der ville få folk til at vende sig om efter mig, når jeg var ude at teste biler på de danske veje. Men man kan ikke spå fremtiden, hvilket KIA Stinger er et tydeligt bevis på. Udover at være praktisk, er den hurtig og utrolig smuk. Der er ingen tvivl om, at hvis man er på udkig efter en performance bil i premiumklassen, så er Stinger en bil, man bør overveje.
Da jeg allerede har skrevet om Stinger en gang tidligere, i forbindelse med min test af GT-line varianten, med den mindre 2,0-liters benzinmotor (255 hk), vil jeg ikke trække jer gennem al den samme information igen. Forskellen på GT-line og GT ligger nemlig primært i motorrummet. Sidstnævnte, er udstyret med en noget større 3,3-liters V6 benzinmotor med en ydelse på 370 hestekræfter. Og så er de firhjulstrukken (AWD), hvor den GT-line, jeg testede før Påske, var baghjulstrukken.
Eftersom disse forskelle primært påvirker køreoplevelsen, og ikke så meget bilens praktiske egenskaber, vil dette skriv fokusere på netop den køreoplevelse, og hvordan denne er anderledes i forhold til den mindre motorvariant.
Men først skal vi lige have alt det økonomiske på plads. KIA Stinger koster fra 613.979 kroner. For de penge får man en 2,0-liters benzinmotor med en ydelse på 255 hestekræfter og næsten alt i udstyr. Dækker denne motor, af uransagelige grunde, ikke dine behov – så er der muligvis stadig håb i form af GT-varianten, som har den 3,3-liters V6 benzinmotor med en ydelse på 370 hestekræfter, som vi har testet i den forgangende uge. Den koster 210.000 kroner mere end den billigste variant, og lægger sig dermed på 823.979 kroner i vejledende udsalgspris. Ind i mellem de to benzinvarianter, har to dieselvarianter også sneget sig ind. Det er to gange 2,2-liters dieselmotor med 200 hestekræfter, den ene baghjulstrukken og den anden firhjulstrukken. De koster henholdsvis 618.979 krone og 653.979 kroner.
Så hvordan er livet med en V6’er i en KIA?
Ydelsesmæssigt – fantastisk! Lydmæssigt – not so much… KIA Stinger GT er en af de biler, hvor man, efter en hurtig acceleration, kan se aftrykket af sin krop i sædet. Lige gyldig om du er i ECO-mode eller Sport+, så skal du ikke have for mange løse ting liggende rundt om i kabinen, medmindre de skal forvandles til dødelig projektil med kurs direkte mod bagsædet.
Om man starter fra 0 km/t, eller om man bare trykker lidt ekstra på speederen ved 110 km/t, så bliver man sendt afsted, og efterlader alt hvad der hedder sure miner bag sig. Der er noget ved hurtige accelerationer og en kraftig motor, som tilsyneladende ingen begrænsninger har, der pumper adrenalin ud i kroppen og tvinger et smil frem. Det klarer Stinger GT ret godt. Har man en drøm om at nå 300 km/t på bane eller den tyske Autobahn, må jeg dog desværre skuffe. Stingeren med V6-motor når “kun” 270 km/t. Hvilket måske i virkeligheden er fornuftigt nok. Og så har den Launch Control – hvor fedt er det lige? Man bliver sendt ud af starthullerne, som en anden hare, der bliver fanget i lygtekeglernes skær.
Bilen ligger rigtig godt i svingene, især GT-varianten her. Dens AWD-system gør, at man står fast, næsten ligegyldigt hvor uansvarligt hurtigt man racer rundt i et sving på en øde landevej. Hvor den mindre benzinmotor med RWD er lidt mere livlig, og godt kan provokeres til at slynge bagenden ud, så får man mere stabilitet og dermed mulighed for højere fart i svingene. Når det så er sagt, så ved almindelig, fornuftig kørsel, kan man i realiteten ikke mærke den store forskel på de to varianter af samme bil. Det samme gælder accelerationer og tophastighed. For på trods af at GT’en er væsentligt hurtigere på begge punkter, så mærker man i virkeligheden ikke forskellen i hverdagen – fordi GT-Line med benzinmotor allerede er rigelig hurtig.
En bil med V6-motor skal, per definition, have et højt brændstofforbrug. Og det lever KIA Stinger GT helt og særdeles op til. Med et gennemsnit der kun ligger sig over 7 km/l, er det ikke brændstoffet man skal forvente at spare penge på. Bilen er opgivet til at køre 9,4 km/l ved blandet kørsel, så tager man det i betragtning er 7 km/l, lige pludselig ikke den helt store afvigelse. Men altså hvad pokker – når man køber en stor, flot, performancebil er brændstofforbruget vel det sidste man er bekymret for. Ønsker man dog at køre lidt længere på literen er det værd at overveje dieselvarianterne – jeg har dog ikke haft mulighed for at teste dem, og tør derfor ikke udtale mig om hvorvidt de er et reelt alternativ.
Da jeg afleverede den lille variant af det røde lyn fra KIA for et par uger siden, var det med et stærkt håb om, at udgaven med en V6-motor havde markant bedre lyd end den lille motor. Og mens lyden fra motoren var en svag version af den karakteristiske V6-motorlyd, blev jeg overordentligt skuffet. Udstødningssystemet er cirka på niveau med en Renault Captur – som de, underholdende nok, laver grin med i videoen ovenfor, hvor en Stinger GT bliver udstyret med en ordentligt udstødning. Til gengæld har KIA, som så mange andre bilproducenter, introduceret kunstig motorlyd, der bliver spillet via anlægget i bilen – og det lyder hammergodt. Så har man ikke råd til at få monteret et after-market udstødningssystem, så skal man bare rulle vinduerne ned og skrue helt op for Harman Kardon lydanlægget – så er den ged barberet 😉
Skal du så vælge GT-Line eller GT?
Du har lige akkurat 850.000 kroner, som du kan brænde af på en bil – det er nok til at købe en rød KIA Stinger GT, som svarende til den du ser på billederne (og det er endda med soltag til Danmarks i alt 4 solskinsdage om året). Men det er ikke GT’en du skal vælge.
I stedet køber du en KIA Stinger GT-Line med en 2,0-liters benzinmotor og en ydelse på 255 hestekræfter, udstyrer den med soltag, electronic control suspension og limited slip differentiale, får den malet rød og betaler i 654.996 kroner for det. Så tager du de resterende 195.000 kroner og bruger cirka 10.000 kroner på et væsentligt bedre udstødningsystem og smider de resterende 185.000 kroner ind på opsparingen. Vil du gerne have blindvinkelsadvarsel, advarsel ved krydsende trafik bag dig, 360-graders kameraer og trådløs opladning af telefon, kan du betale 25.000 kroner ekstra, og stadig lade 160.000 kroner stå på opsparingen.
For realiteten er, at medmindre du regelmæssigt tager til track days hvor du for alvor kan presse din Stinger til det yderste, og er mega hooked på de røde bremsekalibre, så er der ikke nogen grund til at købe den store variant. Den mindre T-GDI 2,0 benzinmotor kører længere på literen, er rigelig hurtig, sjov at køre, står godt fast når man har brug for det, og er spækket med udstyr.
Ligegyldig hvilken variant du vælger, er der dog ingen tvivl om, at Stinger er det, økonomisk set, mest fornuftige valg, i forhold til tilsvarende modeller fra Audi, Mercedes, osv.
Og hvis bare KIA betalte mig for at sige det, kunne det være at Bilbloggen.dk kunne blive en overskudsforretning. Faktum er, at hvis jeg skulle købe en bil med 200+ hestekræfter i premiumklassen i dag, ville mit valg uden tvivl falde på Stinger GT-Line T-GDI. Den er praktisk, sjov og billig.
