Da en kammerat med et nyligt erhvervet kørekort, forleden var chauffør gennem bakkerne i det fynske landskab, var vi lige ved at ende i grøften på vej ned af en af de mange bakker og han kunne simpelthen ikke forstå hvorfor, indså jeg at det måske var tid til en lille lektion i vejens indflydelse på bilens vejgreb. Det er nemlig ikke kun faktorer som regn og is der kan mindske bilens vejgreb, men også mange andre ting, såsom vægt.
Den helt nøjagtige forklaring på kræfterne bag en vejgreb kan være svære at forstå. Begreber som hysterese og viskoelasticitet opstår ret tidligt på vejen til forståelse af emnet. Men for at simplificere det lidt, så er det vigtigste at vi ved at jo hårdere du presser på et dæk, jo bedre vil dit vejgreb være.
Dette vejgreb kan opnås ved at lægge vægt på hjulene. Hvis du spørger nogen der kører i en pickup-truck, en varevogn eller såmænd bare en stationcar om vinteren, vil de alle kunne bekræfte at jo mere vægt de har læsset i bilen, jo nemmere er det at få bilen til at flytte sig. Vægt skaber dog nogle andre problemer i forhold til manøvredygtighed, men den forklaring må vi tage en anden gang.
En anden måde hvorpå man kan øge vejgrebet er ved at lægge vægt på hjulene ved hjælp af aerodynamik. Det er for eksempel det man gør i Formel 1 med vingerne bag på bilen. Luften trykkes ned på vingen, som herefter trykker ned på hjulene og dermed øger bilens greb på vejen.
Ok, så indtil nu har vi fastslået at et pres på bilens hjul øger dens vejgreb. Men det var jo ikke pointen med artiklen, spørger du sikkert? Nej, men det kommer nu. Vi har allesammen på et eller andet tidspunkt hørt vores fysiklærer sige: “Enhver reaktion skaber en modreaktion.” Så hvis vi for eksempel kommer kørende af en flad vej, og lige pludselig kommer der en bakke. Når bilen begynder at køre op ad bakken, er der en kraft fra vejen der, gennem hjulene, skubber bilen opad. Hvis ikke denne kraft var der, ville bilen bare køre lige igennem bakken. Modsat er der så en kraft der skubber bilen lige så meget nedad, nemlig tyngdekraften. Hvis ikke tyngdekraften var til stede ville bilen bare flyve sin vej.
Overstående afsnit har sandsynligvis resulteret i at de videnskabsmænd, som har læst med, har slået hovedet ind i den nærmeste hårde overflade. Jeg undskylder, men det er mere eller mindre korrekt nok til at underbygge pointen i indlægget her. Og den pointe er at der er en ekstra kraft der presser på dækkene, i forhold til hvad der er på en flad vej. Og siden at vejgreb er bestemt af pres på dækkene, vil der være bedre vejgreb når man kører op ad bakke, end når man kører på en flad vej.
Mange mennesker har en nogenlunde forståelse af dette. Men hvorfor er det så at det er så nemt at miste vejgreb når man kører ned af den samme bakke som man lige er kørt opad? Det hurtige svar er at det er præcis det modsatte af at køre opad. Når vejen forsvinder under bilen, mindskes presset på bilens dæk, og dermed mister bilen også vejgreb. Det er ofte kun et par procents fald i vejgreb, men hvis du allerede bruger en stor del af bilens trækkraft, så kan selv de små procenter være vigtige.
Men nu er situationen jo sådan at man i en normal bil på en normal vej ofte har mere end rigeligt ekstra vejgreb til rådighed, så det er ligegyldigt om man kører nedad en bakke eller ej. Det er så her at vejrforholdene spiller ind (hvilket, når man bor i Danmark som os, sker uhyggeligt tit). Hvis der ligger vand eller is på vejen, sætter man nemlig dækkene på overarbejde, da de allerede kæmper ekstra for at holde bilen fast på vejen. Og hvis man så kommer flyvende over en bakke, og mister 5 procent af sit vejgreb. Ja så er chancen i hvert fald 5 procent større for at man ikke man ender alle andre steder end på vejen når man er for enden af bakken.
Så næste gang du kører i de smukke, bakkede landskaber, så husk at du måske ikke har lige så meget vejgreb som du tror.