Ford afholder ‘Fiesta’ for ny række biler

Den nuværende Ford Fiesta er en god og sjov lille bil, som bliver solgt i adskillige tusinde måned efter måned, og det ser ud til at Ford er klar over hvad de ligger inde med, de har nemlig taget den succesfulde hatchback og ganget den med 4.

I sidste ude afholdte Ford et festeligt arrangement kaldet “Go Further.”, som blandt andet indeholdt en masse rørende videoklip der ikke havde meget at gøre med biler, en underlig DJ robot, og vigtigst af alt den helt nye række af Ford Fiestas.

“Række? Hvad snakker du dog om?” spørger du måske. Ja, som tidligere nævnt, så har Ford besluttet sig for at udnytte deres position på markedet og ganget deres populære lille bil med 4. Det betyder at vi nu får en Ford Titanium, Ford Vignale, ST-Line og Active.

Titanium er standardmodellen, Vignale er “luksus”-modellen (ligesom hos f.eks. Mondeo Vignale), ST-Line er inspireret af Fiesta ST, men er ikke helt en ST alligevel, og til sidst har vi Active som er en crossover version af den lille bil.

På sprog som alle kan forstå, så har vi en almindelig bil, en fancy bil, en almindelig bil der ligner en hurtig bil, men ikke er det og en løftet bil, som ligner at den kan køre off-road, men ikke kan det.

Motoren forbliver mere eller mindre den samme 1.0l EcoBoost, men Ford skulle angiveligt have finjusteret den gamle platform for bilen, så den kører bedre.

Vi glæder os til at prøve dem i virkeligheden, men indtil nu må vi nøjes med nogle billeder af de forskellige biler.

Total
0
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler