Det er på mange måder fleksibelt at have en bil i stedet for at bruge andre transportløsninger. En cykel fungerer primært til kortere distancer, og er sjældent et sjovt transportmiddel i regnvejr, sne eller slud. Bruger man i stedet offentlig transport, så kan man lidt bedre være i ly for vejret, men til gengæld skal man tilpasse sig tog- og bustider, samt finde en måde at komme til og fra stoppestederne.
Men der er især ét punkt, hvor det med at køre i bil ikke er så fleksibelt; når den går i stykker. Så skal man nemlig på værksted med den, og selvom de åbner tidligt, kan det i mange tilfælde kræve en hjemmearbejdsdag eller sågar en fridag, for at få bilen repareret.
Det traditionelle værksted er blevet mobilt
De fleste har nok prøvet ovenstående udfordring – eller måske har de holdt med en bil, der simpelthen ikke kan starte, og derfor ikke er nem at få transporteret til værkstedet. Heldigvis er der enkelte firmaer, der har set problemet og fundet en løsning; et mobilt værksted.
Et af disse firmaer er Omnicarservice, der tilbyder at køre ud til dig, så du kan få repareret din bil, der hvor den holder. Det kan eksempelvis være på arbejdspladsen, så den er klar, når du har fri. Men det kan også være derhjemme, til familiefødselsdagen eller et andet sted, hvor du har behov for en mekaniker til at servicere din bil.
Der er ingen tvivl om, at en service som denne i den grad er med til at øge fleksibiliteten ved at være bilejer. Så hvis det er noget du vægter højt, og hvis du i øvrigt har svært ved at få proppet en værkstedstid ind i kalenderen, er det absolut værd at afprøve et mobilt værksted.
Det mobile værksted klarer næsten alt
Et mobilt værksted som Omnicarservice klarer de fleste ting, som kan være galt med din bil. Det kunne eksempelvis være serviceeftersyn (med stempel i bilens servicebog), skift af hjul, service af aircondition, tjek af bremser, olieskift eller lignende.
Men hvis det er større ting, der skal laves, skal bilen nok på værksted alligevel. Det gælder især, hvis arbejdet kræver, at bilen kommer op på en lift, eller hvis der er større dele, der skal udskiftes. Bliver du i tvivl om, hvorvidt fejlen kan løses på stedet eller om bilen skal på værkstedet, så kan du naturligvis altid spørge det mobile værksted via telefon, chat eller lignende, inden, at du bestiller din tid.