Sponsoreret indhold.
Har du en bil uden anhængertræk, og har du fået behov for et anhængertræk, så er løbet heldigvis ikke helt kørt. Der er nemlig mulighed for at få eftermonteret trækkrog på de fleste biler.
Der kan være flere grunde til at få eftermonteret et anhængertræk, såsom du skal på campingferie, trække en motorbåd, eller du blot har brug for at kunne køre med trailer. På langt de fleste biler er montering af anhængertræk en forholdsvis simpel opgave for en mekaniker.
Opgavens størrelse kommer i høj grad an på, hvilken bil der skal laves en eftermontering på.
Nogle biler, specielt ældre biler, skal havde lavet nye ledninger fra foran på bilen og hele vejen hen til bagenden, hvor anhængertrækket skal monteres.
På nogle nyere biler er ledningsnettet til anhængertrækket allerede monteret, og der er eftermontering af anhængertræk hurtigt gjort og forholdsvis billigt.
Hvad koster det at få lavet en eftermontering af anhængertræk?
Prisen for montering af anhængertræk er vidt forskellig og kommer helt an på, hvilken bil anhængertrækket skal monteres på.
Derudover har valg af anhængertræktype også en stor betydning for prisen. Eksempelvis er et fastmonteret anhængertræk det billigste og et elektronisk anhængertræk det dyreste.
Et fastmonteret anhængertræk kan fås helt ned til 3.000 kr., hvor derimod et elektronisk anhængertræk nemt kan koste over 15.000 kr. En gennemsnitpris på eftermontering af anhængertræk ligger på 4.858 kr. Prisen på anhængertræk varierer også en del, alt efter hvilket autoværksted der skal lave eftermonteringen.
For at få den bedste pris er det altid en god idé at indhente tilbud fra flere forskellige værksteder, da der kan være stor prisforskel fra værksted til værksted.
Hvordan er reglerne for eftermontering af anhængertræk?
Der er nogle regler, der skal overholdes, når der skal laves en lovlig eftermontering af anhængertræk på en bil.
Hvis eftermonteringen skal laves på en bil, der er ældre end otte år, så skal bilen til et bilsyn, uanset om du selv eller et autoriseret værksted har eftermonteret anhængertrækket.
Hvis bilen derimod er under otte år gammel, så er det faktisk muligt at lave en eftermontering, uden at bilen skal til bilsyn efterfølgende.
Der er dog nogle krav, der skal være opfyldt:
- Eftermonteringen skal være udført af et autoriseret værksted.
- Værkstedet skal udfylde SKAT’s blanket nr. 21.053, så der bliver registreret en synsfri sammenkobling i registreringsattesten.
- Der skal være et øje monteret, der giver mulighed for at montere en wire på anhængertrækket.