Nyhed: Danske priser på Ford EcoSport



Efterhånden som crossovers , eller såkaldte mini-SUV’er, bliver mere og mere populære, melder flere og flere bilproducenter sig ind i kampen om at få en bid af kagen. Denne gang er det Ford, som med sin nye crossover, EcoSport, gør klar til at erobre de frihøjdeelskende bilister. Priserne på den 171 cm høje bil starter ved 207.580 kroner for udstyrsvarianten Trend, når den kommer til Danmark i starten af januar 2018.

Den nye EcoSport placerer sig i Fords modelprogram som den kompakte lillebror til de større Ford Kuga og Ford Edge modeller. Det er en bil, der har været på markedet i længere tid i andre dele af Europa, men har fået en europæisk opdatering, som angiveligt er opgraderet på “alle måder”. I Danmark vil vi kunne vælge mellem tre forskellige motorer, hvoraf de to er udgaver af den efterhånden famøse trecylindrede EcoBoost-benzinmotor fra Ford, med 125 hestekræfter eller 140 hestekræfter. Den tredje motor er en 1,5-liters TDCi-dieselmotor med en ydelse på 100 hestekræfter.

Når det kommer til udstyrsvarianter kommer den nye EcoSport også i tre varianter; Trend, Titanium og ST-Line. Navnene og kendetegnene kender vi fra andre Ford-modeller.

FORD_2017_EcoSport_08

EcoSport Trend
Trend-varianten er basisversionen, der kan fås enten med den lille EcoBoost-benzinmotor med 125 hestekræfter eller den lidt større TDCi-dieselmotor med 100 hestekræfter. Her får man som standard aircondition, tågeforlygter, 16-tommers fælge, el-betjente og opvarmede sidespejle, opvarmede forsæder, læderrat, armlæn i midterkonsollen, radio med 4,2-tommers skærm, Blueooth, og USB-indgang. Alt i alt, er der her hvad man behøver, men man bliver ikke mødt af overdådighed. Prisen for Ford EcoSport Trend med en 1,0-liters EcoBoost er 207.580 kroner og med en 1,5-liters dieselmotor er 217.710 kroner.

EcoSport Titanium
Titanium-varianten kan udelukkende fås med EcoBoost-benzinmotoren med en ydelse på 125 hestekræfter. Her får man, udover Trend, fartpilot, regnsensor, parkeringssensor bag, delvist læderbetræk, et automatisk klimaanlæg, tagræling, nøglefri start, diverse kromdetaljer og et SYNC 3 infotainmentsystem med en 6,5-tommers touchskærm. Her starter prisen ved 228.010 kroner, altså 20.430 kroner mere end trend-varianten.

EcoSport ST-Line
ST-Line-varianten er den såkaldte mere “dynamiske og sportslige” EcoSport. Her kan man vælge mellem den kraftigste EcoBoost-motor med 140 hestekræfter og 1,5-liters dieselmotoren. Udover udstyret i Titatnium er den udstyret med 17-tommers mørke alufælge, sidespejle og tag i kontrastfarver, sort tagræling, mørk frontgrill og et hav af andre “sportslige” detaljer. Kabinen får også sportssæder, diverse læder i kabinen med røde syninger og pedaler i rustfrit stål. Med undtagelse af en sportsundervogn, er det altså primært kosmetiske opgraderinger, hvis man vælger ST-Line. Her starter priserne ved 234.670 kroner for EcoBoost-motoren og 239.530 kroner for dieselmotoren.

Skal der yderligere udstyr til, kan man blandt andet tilkøbe xenon-forlygter, blindvinkelssystem, fuldt læderindtræk, nøglefri døre, 8-tommers touchskærm og B&O Play-lydanlæg.

FORD_2017_EcoSport_06

Total
0
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler