“Volkswagen fortsætter den succesfulde modeloffensiv indenfor SUV-genren og introducerer den nye T-Roc, der kombinerer SUV appeal med dynamik som en sporty, kompakt hatchback.” Sådan starter den seneste pressemeddelelse fra Volkswagen Danmark. Den blev sendt ud sent onsdag aften, og introducerer det nyeste skud på SUV-stammen fra Volkswagen af. De kalder det selv en SUV, men den er i virkeligheden lit mere ovre i crossover-kategorien – og er i virkeligheden, størrelsesmæssigt, blot en Golf på stylter.
Indlægget fortsætter under billedet.
Motormæssigt kommer den nye Volkswagen T-Roc med seks forskellige turboladede motorer. På benzinsiden, kan man finde en 1,0-litersn TSI med 115 hestekræfter, en 1,5-liters TSI med 150 hestekræfter og en 2,0-liters TSI med 190 hestekræfter. På dieselsiden, kan man finde en 1,6-liters TDI med 115 hestekræfter, en 2,0-liters TDI med 150 hestekræfter og sidst en 2,0-liters TDI med 190 hestekræfter. Afhængig af hvilken motor du vælger, kan du få enten en 6-trins manuel gearkasse eller en 7-trins DSG-automatgearkasse. Skal du have det velkendte 4MOTION-firehjulstræk tilbydes til 1,5 TSI-motoren og 2,0 TDI-motoren med 150 hestekræfter. Er du oppe i de 190 hestekræfter, kommer T-Roc med firehjulstræk som standard. Meget lig den lidt større Volkswagen Tiguan, er det også i T-Roc muligt at gøre bilen opmræksom på om man køre på almindelig vej, i sne, eller off road, hvorefter bilen tilpasser sig underlaget.
Når det handler om sikkerhed, lover Volkswagen, at den nye T-Roc kommer til at være i toppen. Standardudstyret inkluderer Lane Assist og Front Assist (fodgængerregistrering). Det lyder ikke umiddelbart af meget, og der er andre mærker (læs KIA og SKODA), som kommer med en del mere sikkerhedsudstyr som standard. Dog er det muligt at tilvælge 11 diverse sikkerhedssystemer, som vejskilteassistent, vognbaneskifteassistent, rear traffic alert, parkeringshjælp, m.m.
Indlægget fortsætter under billedet.
Her på Bilbloggen indrømmer vi gerne at der er for mange crossovers og SUV’er, og for få lækre herregårdsvogne og sjove hatchbacks. En stor del af køreglæden forsvinder når bilerne kommer op i højden, men vi medgiver også, at de jo ofte er praktiske, om end lidt kedelige at se på. Dog er den nye T-Roc, rimelig skarp, og som det ses på pressebillederne, kan den fås som tofarvet. Om det er kønt, må du selv vurdere, men en ting er sikkert – det er lækkert, at se nogle biler der er knap så konservative. At T-Roc reelt set er en Audi Q2 på Volkswagen’sk, er selvfølgelig lidt træls En lidt løftet kompakt bil, til dem der gerne vil sidde højt i trafikken, uden at skulle kæmpe med at finde parkeringspladser i byen.
Indlægget fortsætter under billedet.
Volkswagen lægger i pressemeddelelsen meget vægt på, at T-Roc kan personaliseres til den individuelle person. Alle ens indstillinger, lige fra dine præferancer for fartpilot til lyd, til sæder, bliver gemt på din personlige nøgle. Hvordan det ender med at fungere, er vi spændt på at se – men det ser ud til at Volkswagen for alvor vil dække alle segmenter i bilindustrien, lige fra direktøren i Arteon til forældrene i T-Roc til de unge i up!
Vi kender endnu ikke til de danske priser, men bilen, den kommer til Danmark allerede i november.
2 kommentarer