Nyhed: Danske priser på Kia Rio 2017



Måske husker du, at vi skrev om den nye generation af Kia Rio, med et noget pænere design end dens forgængere. Hvis ikke så kan du jo lige blive opdateret her. Nu er de første styk landet i Danmark, og modelprogrammet for den populære hatchback med 325 liters bagagerum og automatisk nødopbremsning udkommet, og det ser sådan ud:

Priserne starter ved 129.999 kroner, hvilket er inkl. 7 års garanti / maks 150.000 kilometer – hvis du kører meget er de første 3 år dog uden kilometerbegrænsning.

Udstyrsvariant Motor HK Km/l CO2 (g/km) Energiklasse Vejl. udsalgspris
Base 1,2 Benzin 84 21,3 106 A+ 129.999 kr.
Base Plus 1,2 Benzin 84 21,3 106 A+ 149.999 kr.
Vision 1,0 Benzin 100 24,4 94 A+ 149.999 kr.
Comfort 1,0 Benzin 100 24,4 94 A+ 154.999 kr.
Advance 1,0 Benzin 100 24,4 94 A+ 174.999 kr.
Vision 1,4 Diesel 77 29,4 88 A++ 164.999 kr.
Comfort 1,4 Diesel 77 29,4 88 A++ 174.999 kr.
Advance 1,4 Diesel 77 29,4 88 A++ 189.999 kr.

Basis-versionen, som så kreativt er blevet navngivet Base, kommer med et par ting der er værd at notere sig, blandt andet fartpilot, højdejusterbart førersæde, Stop & Go system, og advarsel ved vejbaneskift. Hvis man betaler 20.000 kr. ekstra kan man derudover også få aircondition, sæde- og ratvarme.

Er man villig til at gå ned i motorstørrelse (men op i hestekræfter), kan man for 149.999 kroner få, Vision, som er basis-versionen, men med eljusterbare sidespejle udstyret med varme, samt LED-kørelys og kurvelys.

Bevæger man sig videre op i udstyrsvarianterne finder man Comfort og Advance. Comfort er udvidelsen til Vision, og tilbyder varme i sæder og rat, såvel som bluetooth og makeupspejle. Vil man helt op i højeste udstyrsniveau, kan man med Advance få et 7″ infotainmentsystem, bakkamera, Apple CarPlay m.m.

Hvis du vil se den fulde udstyrsliste kan du finde den her.

Generelt kommer den nye generation af Kia Rio med masser af udstyr, og hvis går op i sikkerhed, er det rart at vide at Advanced Driver Assistanse Systems kommer som standard i alle deres udstyrsvarianter. Navnet kan være lidt uoverskueligt, men faktum er at det hjælper dig med at undgå farlige situationer. Ifølge Kia selv scorede den nye Rio 5 ud af 5 stjerner i Euro NCAP-testen.

Total
0
Shares
1 kommentar
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler