Der er mange danskere, der vælger at leje en bil, når de tager på ferie. Dermed er de sikre på nemt at kunne komme rundt. Men desværre er det ikke unormalt at opleve udfordringer i forbindelse med udlejninger, som kan resultere i store udgifter.
Herunder præsenteres du for en række gode tips om billeje, så du undgår at ryge i fælden.
Læs kontrakten grundigt igennem
Det er næppe, hvad du har mest lyst til at bruge din tid på, men det er vigtigt at få det gjort. Det bedste råd ved billeje er, at du læser kontrakten grundigt igennem. At tage sig tid til at gøre dette kan spare dig for ubehagelige overraskelser.
Når du læser din kontrakt, er der flere forskellige ting, der er værd at holde øje med. Blandt andet er det vigtigt, at du er opmærksom på nedenstående:
- Tilladt kørsel (vær opmærksom på, hvor mange km der er inkluderet, og hvorvidt du må bruge bilen i andre lande eller regioner)
- Selvrisiko
- Afregning af brændstof
- Ekstra omkostninger
Du skal bl.a. finde ud af, hvorvidt det er et krav, at bilen bliver leveret tilbage med fuld tank. Er det et krav, vil udlejer opkræve dig et gebyr, såfremt dette ikke bliver overholdt. Skal du ikke aflevere den med fuld tank, skal du naturligvis sørge for, at du ikke tanker kort inden aflevering af bilen.
Tjek bilen for skader
Det kan nemt vise sig at blive en dyr fornøjelse, hvis du bliver gjort ansvarlig for diverse skader og ridser på bilen. Derfor er det vigtigt, at du tjekker bilen ved afhentning. Hvis du opdager ridser eller andre skader, bør du dokumentere dem og vise dem til udlejer.
Hertil er det også en god idé at notere både brændstofmåler og kilometertal, når du henter bilen. Den bedste løsning er naturligvis at tage billeder eller optage video af det hele. Dermed har du altid dokumentation for, at det ikke er dig, der har lavet skaderne.
Aflever bilen i åbningstiden
Når du skal aflevere bilen, bør du gøre det inden for firmaets åbningstider. Først og fremmest kan du blive opkrævet et gebyr for at aflevere den for sent. Derudover kan du, ved at aflevere inden for åbningstiden, også gennemgå bilen med en ansat. Det vil være en fordel, da I sammen kan lave en rapport, som begge parter kan skrive under på. Husk at tage billeder af bilen igen, så du har bevis for, at du har afleveret den i god stand.
Står du over for at skulle leje en bil i udlandet, så find billeje et sted, hvor de har fornuftige åbningstider. Der er flere udlejningsselskaber, der har døgnåbent, men det gælder ikke alle.