Husk disse ting inden du tegner en bilforsikring



Det er vigtigt, at du sørger for at tegne den rette forsikring til din bil. Hertil er der en række ting, som du skal tage hensyn til, inden du tegner din forsikring. I den nedenstående artikel husker vi dig på nogle af de ting, som du skal huske at tage hensyn til, inden du vælger en forsikring til din bil.

Hvor meget dækning har du brug for?

Først og fremmest er det vigtigt, at du har styr på, hvor meget dækning du egentlig har brug for. Klik her for blandt andet at læse mere om diverse dækninger. Du skal for eksempel have en ansvarsforsikring, men du kan også vælge andre dækninger til din bilforsikring.

Den lovpligtige ansvarsforsikring sørger nemlig udelukkende for dækning, hvis du kommer til at gøre skade på andre mennesker og deres køretøjer. Dog kan du også tage hensyn til, at du måske også kan komme ud for en ulykke, hvor din bil tager skade. Hertil kan du få en kaskoforsikring. Dette dækker som regel også tyverier og brand.

Derudover er der en række andre dækninger, som eksempelvis glasskade uden selvrisiko, førerdækning og mere. Det er alt sammen et spørgsmål om dig, din bil, dine behov og din økonomi.

Hvad er dit budget til forsikringen?

Det koster selvfølgelig mere, hvis du skal have mere dækning. Det er derfor en meget god ide at lave et budget til din bilforsikring. Dermed kan du nemmere finde ud af, hvor meget dækning du kan få, og hvor meget du skal gå på kompromis.

Langt de fleste forsikringsselskaber har en forsikringsberegner på deres hjemmeside, så du hurtigt kan finde ud af, hvad en bilforsikring hos dem skal koste. Der er ligeledes mulighed for at bruge diverse sammenligningsportaler, hvilket kan gøre sammenligningen nemmere.

Hvor meget bruger du bilen?

Forsikringsselskabet spørger dig også om, hvor meget du vil bruge bilen. Dette spiller nemlig også en rolle i, hvilken forsikring du skal få til din bil. Det vil typisk være i form af dit årlige kilometerforbrug. Årsagen er egentligt ret simpel; jo mere du kører i bilen, jo større er risikoen for, at du ender i en ulykke.

Led efter rabatter

Du har også mulighed for at finde diverse rabatter på forsikringer til biler. Disse kan du med fordel lede efter, hvis du ønsker at spare nogle penge på din forsikring. Sådanne tilbud kan se ud på mange måder.

Nogle forsikringsselskaber tilbyder et ”opstartstilbud”, hvor man får rabat i de første år. Andre tilbyder rabat til studerende, pensionister eller medlemmer af bestemte fagforeninger. Derudover er der nogle, der tilbyder ekstra anciennitet, og på den måde reducerer forsikringspræmien.

Ring eventuelt til et par forsikringsselskaber og hør, hvad de kan tilbyde dig. Samler du alle dine forsikringer hos dem, kan der som regel være mange penge at spare i det samlede regnskab.

Total
0
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler