Lufthavn

Hvordan finder du kreditkort med lounge adgang?



Rejser du ofte med fly, og er du træt af at sidde på i en smal stol, i en uendelig række, fyldt med andre passagerer, som har gået dig på nerverne, siden du satte din fødder i lufthavnen? Sagt på godt gammelt midtjysk, så kan det være træls, at skulle dele sin rejse med hundredvis af andre mennesker, blot fordi man skal det samme sted hen. Men sådan er det, når man rejser med fly, medmindre man da har penge til at kunne lease et privatfly. Det er det dog de færreste, der har det, men i det mindste kan man sove i flyet.

Men hvordan kan man så gøre selve ventetiden til en bedre oplevelse? De fleste lufthavne har flere forskellige lounges, man kun kan få adgang til, hvis man enten har betalt for det i form af en billet til business- eller firstclass. Men vidste du, at med det rette kreditkort, så kan du også komme ind? Ikke ved at betale dig fra det, men bare fordi, at du har netop det specifikke kreditkort.

I denne artikel ser vi på, hvordan man finder et kreditkort med lounge tilgang i lufthavnen.

Fordele ved adgang til lounges i lufthavnen

Hvis man nogensinde har været ude at rejse og i den forbindelse har rejst med fly, så vil de fleste nok kunne nikke genkendende til mange af de gener der følger. Svedige turister, der lige har spurtet igennem lufthavnen, fordi fruen ikke kunne frigøre sig fra de mange parfumer i tax free shoppen, og nu stinker af en kombination, af midaldrende sved og fire forskellige af Chanels bedste parfumer, eller børnefamilier med unger, som har skreget konstant de sidste 4 timer. Er det ikke herligt at flyve? Kan du nikke genkendende til et af de skrækscenarier, eller et der er endnu være, så har du sikkert også tit siddet og drømt dig væk til en anden planet.

Magter man ikke fremmede mennesker og deres vaner, så findes der et sted, hvor man kan være i fred og sidde i komplet harmoni, i en blød og lækker lænestol, mens man skyller dagens avis ned med en lækker og friskbrygget cappuccino, der får englene til at synge. De fleste moderne lufthavne har en eller flere lounges, hvor man med det rette boardingpas eller kreditkort kan adskille sig fra pøblen og få lov at sidde og vente på ens fly, i eksklusive omgivelser, hvor der er stille og ingen kampsvedende turister eller nogen uregerlige unger. Her kan man sidde, velvidende at man ikke vil blive forstyrret af andre dødelige mennesker.

Hvordan kan et kreditkort give adgang til lounges?

Hvis man først lige hører, at man kan få adgang til eksklusive lounges, der normalt er forbeholdt dem, der har råd til at rejse i luksus, bare ved at have et kreditkort, vil mange nok tænke, at selvom de ønsker fred, så er de ikke parate til at bestikke lufthavnspersonalet, bare for at få lidt ro på. Det er selvfølgelig heller ikke det, vi taler om i denne artikel, men om at moderne kreditkort, der kommer med en lang række fordele, hvor lounge adgang blot er en af dem. Med andre ord, så er denne adgang en del af kortets bonusprogram, og derfor behøver man blot at vise sit kreditkort ved indgange til loungen, og så vil man blive lukket ind.

Så tænker du måske, at det er noget, der forbeholdt dem, som har de mytiske kreditkort med ubegrænset kredit og et kort til hemmelige døre i lufthavnen, som ingen andre kan finde, på samme måde som Harry Potter og hans venner. Sådan hænger det slet ikke sammen. De fleste kreditkort i dag, som er mere end bare et standardkort, kommer nemlig med den fordel, i hvert fald hvis dit kreditkort er et Visa eller MasterCard. Det er derfor en mulighed, som er tilgængelig for helt almindelige mennesker og dermed ikke noget, som man skal udvælges til. Det kræver blot det rette kreditkort og ikke så meget andet end det.

Det bedste kreditkort med lounge adgang

Vi har allerede name droppet de udbyder, der tilbyder denne mulighed til deres kunder – nemlig Visa og MasterCard. Udover dette, så er de også dominerende på danske marked, da der ikke rigtigt findes nogen konkurrenter, i hvert fald ikke nogen reelle konkurrenter, hvilket betyder, at det er realistisk for de fleste, at kunne komme til at opnå denne fordel og ikke mindst udnytte den, hver gang man skal ud at rejse.

Hvis man ovenikøbet rejser rigtigt meget, så kan man også finde et kort, med andre rejserelaterede fordele, men hvordan gør man så det, på den bedste og mest effektive måde? Det er faktisk ikke videre kompliceret, og er noget selv et barn ville kunne finde ud af, forudsat de ved hvad et kreditkort og en lounge er.

Det vil kræve en smule research at finde det bedste kort, men ikke mere end en søgning på Google, at finde frem til de specifikke kreditkort, som har disse fordele. Heldigvis er det de fleste, udover standardkortene, der kan tilbyde dette, så man har en del at vælge imellem, hvis man kigger på begge udbydere. Hvis man blot vil have muligheden, så kan man nøjes med et af de mindre kort, men hvis man ofte er ude at rejse, både i forbindelse med arbejdet og når det er sammen med familie eller venner, så kan det godt betale sig at gå efter et lidt bedre kort, da disse også kommer med mulighed for tilkøb af rejseforsikringer og optjening af point, hver gang man er ude at flyve. Disse point kan også komme til gavn senere hen.

Nogle banker og deres kreditkort har nemlig slået pjalterne sammen med forskellige flyselskaber, hvor de i fællesskab tilbyder optjening af point, der senere hen kan veksles til rabatter på flybilletter eller endda gratis rejser, alt efter udbyder. Så når det kommer til at finde et kreditkort med adgang til lounges, er det bare at tænde computeren og komme i gang.

Total
0
Shares
Relaterede artikler