USA er på mange måder et pudsigt land; på nogle punkter er de så teknologisk bagud, at det kan være svært at forstå, at det er det selvsamme land, der står bag størstedelen af verdens førende tech-virksomheder, og på andre punkter er de langt foran.
Et par måneders rundrejse har vist begge sider af landet, og i denne artikel skal det handle om et af de tidspunkter, hvor jeg fik et blik ind i hvordan fremtiden på vejen kunne se ud. I San Francisco fik jeg nemlig lejligheden til at tage en tur i en selvkørende taxa.
Selvkørende biler under oplæring overalt i USA
Inden at vi kommer til historien om, hvordan det er at være passager på bagsædet af en bil uden fører, skal vi først lige tale lidt om selvkørende biler i USA. For i modsætning til Danmark (og Europa for den sags skyld), er det ingenlunde et særsyn.
Faktisk er der en række virksomheder herovre, der arbejder med det ene formål at gøre biler selvkørende. Derfor er det ikke ualmindeligt at se biler udstyret med et hav af sensorer køre op og ned ad storbyernes gader.
De fleste af bilerne er dog ikke førerløse. I stedet er der tale om selvkørende biler i træning. Det vil sige, at der sidder en person i bilen og kører som en ansvarlig bilist ville gøre det. Alt hvad føreren foretager sig, lagres i bilens hukommelse og den lærer således, hvordan den skal køre bil.
Fascinerende at se, men intet banebrydende; for hvis bilerne stadig er i træning, er tiden, hvor vi blot kan sætte os ind i vores biler og læne os tilbage jo fortsat langt ude i fremtiden – troede jeg.
Bilen der sagde: ”Se mor! Jeg kan køre selv”
Det skulle vise sig, at jeg tog fejl, da vi kom til San Francisco i Californien. En dejlig by og samtidig den større by, der ligger tættest på Silicon Valley og Palo Alto, hvor mange af verdens største virksomheder i techbranchen holder til. Derfor er det på sin vis også naturligt, at det skulle være her, at min forståelse for, hvor fremskreden teknologien på det selvkørende område egentligt er, skulle blive ændret så drastisk.
De første par dage i byen så jeg masser af de samme Jaguar i-Pace-modeller under oplæring, som man også kan møde i andre storbyer som eksempelvis Las Vegas. Det var dog først senere under besøget, da jeg traskede ud i et fodgængerfelt med dårligt udsyn for bilerne, at jeg opdagede en modificeret udgave af en Chevrolet Bolt (en mindre elbil), der som det mest naturlige i verden var stoppet for at give plads til, at jeg kunne krydse fodgængerfeltet.
Det var på sin vis ikke bilen i sig selv, der fangede min opmærksomhed, men tværtimod det faktum, at der ingen mennesker var i bilen overhovedet. Medmindre der lå en tekniker og gemte sig i bagagerummet, var der her tale om en 100 % selvkørende bil – der kørte i San Franciscos travle gader lige midt i myldretiden.
På siden af bilen stod der Cruise; navnet på virksomheden bag den lille selvkørende bil.
Cruise, Waymo og alle de andre
Cruise blev grundlagt i 2013 og er siden blevet pumpet med investeringer i milliardklassen fra industrigiganter som General Motors, Honda og Microsoft. Siden 2016 har førstnævnte været virksomhedens ejer og af samme årsag er det en af General Motors biler; Chevrolet Bolt, der bliver brugt af Cruise.
Men Cruise er ikke alene. Som tidligere nævnt kan man også støde på den ene selvkørende i-Pace efter den anden. Disse bliver brugt af Waymo; en anden virksomhed, der ligesom Cruise, stiler efter at tilbyde førerløse taxaer. Virksomheden er et af Googles datterselskaber, og har derfor rigtig mange tekniske og økonomiske ressourcer i ryggen.
Fælles for både Cruise og Waymo er, at de er nået dertil, hvor de reelt set kan tilbyde førerløse taxaer – og det er utroligt spændende. Det bliver dog ikke lutter lagkage for dem; utallige virksomheder har nemlig også meldt sig på banen; herunder Daimler og Bosch, Renault, Nissan og Mitsubishi, Ford og Lyft, og mange flere.
Ikke for alle – og så alligevel
Efter at have set den lille Cruise-bil på vejen, var min interesse vakt. Jeg satte mig derfor for at finde ud af, hvad det var for en virksomhed, hvor langt de var med deres teknologi og ikke mindst, hvorvidt jeg kunne få en tur i en af deres selvkørende biler.
Det skulle vise sig, at man kunne skrive sig på venteliste for at få adgang til deres app hvorigennem den førerløse taxa kan bookes – så det gjorde jeg. Håbet om at nå at få en tur inden, at vi kørte fra byen et par dage senere var så godt som slukket, men det var et forsøg værd.
Men der gik blot 12 timer, så havde jeg fået min invitation. Så mere eksklusivt var det vist heller ikke end det.
Selvkørende taxaer er for natteravne
Efter lidt roden rundt med at få arrangeret et amerikansk Apple-ID, så jeg kunne downloade app’en, var jeg klar. Problemet viste sig så bare at være, at Cruise godt nok har tilladelse til at køre rundt i byen om dagen, men de må kun tilbyde deres robottaxa om natten (fra 22:00 til 05:30).
Jeg fik overtalt min bedre halvdel til ikke at krybe under de varme dyner i autocamperen, så vi kunne booke en Cruise til en lille aftentur. Da klokken slog 22:00 fik jeg arrangeret det sådan, at bilen kunne hente os lige i nærheden, køre en runde på et par kilometer og sætte os af cirka samme sted igen; smart.
For de er jer, der har brugt Uber, Lyft eller lignende, fungerer Cruise på præcis samme måde; du vælger på et kort, hvor du vil samles op og hvor du vil sættes af. Når din tur er bestilt, kan du følge bilens vej på kortet og får samtidig et estimat på, hvor lang tid du skal vente.
Lige på klokkeslaget kom bilen trillende hen mod os, og den endte med at holde ind lidt længere henne end jeg havde angivet, fordi der var en bil parkeret på den aftalte plads. Det hele foregik stille og roligt, som sad der en erfaren chauffør i bilen; det gjorde der bare ikke.
Skærmene i bilen viste, at jeg skulle åbne app’en på min telefon og swipe for at låse bilen op. Jeg gjorde som jeg fik besked på, og ganske rigtigt blev bilens døre låst op. Så var det bare at sætte sig ind og tage selerne på, hvorefter bilen kørte afsted på den aftalte rute.
Det første halve minut snakkede Cruise til os og fortalte at vi skulle beholde vores seler på, at vi kunne følge turen i app’en og hvad vi skulle gøre, hvis noget gik galt. Der skete heldigvis ikke andet, end at vi fik rodet rundt på tabletten foran os og aktiveret en quiz med spørgsmål vi ikke kunne svare på, samt tændt for radioen på en af de mange forudindstillede kanaler (eller playlister – jeg nåede ikke helt at blive sikker).
Imens sørgede den lille Chevrolet Bolt for at navigere os sikkert forbi stop-skilte, over lyskryds og rundt i en håndfuld venstresving inden, at vi ankom til slutdestinationen. Som havde det været en Uber eller en taxa, klikkede jeg mig fri af selen da vi nærmede os, men det var bilen ikke begejstret for.
Den stoppede op og bad mig pænt, men bestemt om at tage selen på igen, så den kunne køre de sidste 5 meter hen til det punkt, hvor vi skulle sættes af. Det var vist første gang, jeg for alvor er blevet skældt ud af en bil.
Er selvkørende taxaer så lige rundt om hjørnet?
Baseret på vores tur i en selvkørende taxa fra Cruise, samt de mange vi har set på gaden, kan jeg ikke lade være med at tænke, at teknologien er så godt som klar til at blive mere almindeligt udbredt. Men betyder det, at vi alle kommer til at blive hentet af en lille elektriske Chevrolet eller en Jaguar i-Pace, når vi næste år skal hjem fra påskefrokosten? Næppe.
Skal man tro en rapport udarbejdet af Victoria Transport Policy Institute i januar, må amerikanerne vente nogle år endnu. Her estimeres det, at de første selvkørende taxaer bliver godkendt til regulær kørsel og ikke blot test sidst i 2020’erne. Først i løbet af 2030’erne forventes det at blive almindeligt udbredt. Hvis det er situationen i USA, tyder alt på, at vi har endnu længere udsigter herhjemme.
Før amerikanerne selv kan sætte sig bag rattet i deres egen selvkørende bil, skal vi helt hen i 2040’erne til 2060’erne. Der er altså lang vej endnu, selvom man i San Francisco får fornemmelsen af, at det kunne blive en realitet fra i morgen af. Uanset hvad er det en spændende udvikling, som bliver interessant at følge i de kommende år.
