Mercedes-Maybach lover en lys fremtid med Maybach 6



Du har uden tvivl set en god slat billeder af den nyeste konceptbil fra Mercedes-Maybach, nemlig The Vision Mercedes-Maybach 6, en 6 meter lang bil, som er et nærmest perfekt miks mellem de gamle luksuriøse biler, og de nye strømlinede superbiler, alt sammen fuldendt med en elektrisk motor med 550 kW (750 hestekræfter), som eftersigende skulle kunne køre 500 km på en opladning. Og hvad endnu bedre er, så skulle 10 minutter i stikkontakten give 100 km i rækkevidde. 0-100 km/t er klaret på under fire sekunder, og en elektronisk styret tophastighed på 250 km/t. Mens dette er rimelige solide tal, så er det i sandhed det visuelle der imponerer.

 

Vision Mercedes-Maybach 6: Studie eines extravaganten Coupés der Luxusklasse; 2016 ; Vision Mercedes-Maybach 6: Study of an ultra-stylish luxury-class coupé; 2016;

 

Maybach 6 øser nemlig af luksuriøstiet og stråler af komfort. Udenpå ser vi den lange front, som udover at skabe bagageplads, også fører tankerne tilbage til slut 20’erne frem til engang i 40’erne hvor biler var store og pompøse (Bugatti Type 41). Praktisk? Næppe. Men det er en koncept bil og vi har lov til at drømme. Linjerne er rigtig flotte, og jeg må indrømme at det eneste jeg ikke er stor fan af på eksteriøret er bagenden, den er lidt for sammenpresset. Og så fælgene, rød på rød virker lige i overkanten, her ville sølv eller sorte fælge have klaret den bedre. Det er dog små detaljer, og hvis jeg en dag bliver spurgt om jeg vil have en model med hjem, så er svaret “Ja!” og ikke “Hvis nu du lige skifter fælgene og ændrer lidt på den bagende, så kan vi snakke om det.”

 

Vision Mercedes-Maybach 6: Studie eines extravaganten Coupés der Luxusklasse; 2016 ; Vision Mercedes-Maybach 6: Study of an ultra-stylish luxury-class coupé; 2016;

 

Interiøret i bilen er sådan som jeg forestiller mig rumskibe ser ud i fremtiden. Det er nærmest en tand for meget, men på den anden side, det er bare lidt mere digitalt og futuristisk end jeg er vant til. Sæderne ser super komfortable ud, og benpladsen skal man vist heller ikke klage over. Selvom bilen er 6 meter lang, bliver det ikke just en familiebil, da man må nøjes med 2 sæder – til gengæld er der plads til et par flasker champagne, hvis man skulle gå hen og blive tørstig.

 

Vision Mercedes-Maybach 6: Studie eines extravaganten Coupés der Luxusklasse; 2016 ; Vision Mercedes-Maybach 6: Study of an ultra-stylish luxury-class coupé; 2016;

 

Mercedes-Maybach 6 er godkendt herfra – nu er der kun et problem tilbage. Garagen skal udvides. Nåh ja, og så har den også mågevinger.

 

Vision Mercedes-Maybach 6: Studie eines extravaganten Coupés der Luxusklasse; 2016 ; Vision Mercedes-Maybach 6: Study of an ultra-stylish luxury-class coupé; 2016;

 

Vision Mercedes-Maybach 6: Studie eines extravaganten Coupés der Luxusklasse; 2016 ; Vision Mercedes-Maybach 6: Study of an ultra-stylish luxury-class coupé; 2016;

 



Total
0
Shares
2 kommentarer
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler