Som bekendt bliver de danske bilafgifter, hvis alt går vel, omlagt tirsdag d. 3. oktober 2017. Overordnet set, er det et skridt i den rigtige retning, hvor større og sikrere biler bliver billigere. Der er dog et lille problem, når det kommer til sikkerhed. For mens en stor del af de mere sikre biler bliver markant billigere, så har det bare ikke så meget med det højere sikkerhedsfradrag at gøre. Det er nemlig sådan, at så snart de nye afgifter træder i kraft, bliver fradraget for de sikreste biler hævet. Det betyder, at du kan trække 8.000 kroner fra bilens pris, fremfor de tidligere 2.000 kroner, hvis den scorer fem stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest. Der er to problemer ved dette, som den almene forbruger i de fleste tilfælde desværre ikke ved noget om.
Den første problemstilling er, at fradraget er steget med 6.000 kroner, men samtidig er fradraget for biler med ABS-bremser og ESP (elektronisk stabiliseringsprogram) på henholdsvis 3.750 kroner og 2.500 kroner blevet fjernet. Det er altså et fradrag på 6.250 kroner, der er fjernet for to basis systemer, som en lang række biler havde. Og mens man kan argumentere for, at det ikke giver mening at have fradrag på systemer, som stort set alle nye biler har, så kan det være svært at argumentere for, at regeringen fortæller, at de nye afgifter tilgodeser sikre biler.
Den anden problemstilling, der opstår ved et system som dette er, at Euro NCAP er en privat organisation, der tester nye bilers sikkerhed på bilfabrikanternes regning. Det er altså ikke alle nye biler, der bliver testet, og de bliver sjældent testet før et par måneder efter, at de har haft premiere. Det betyder altså, at en bil, der er sikker nok til at score fem stjerner, men ikke bliver testet før et halvt år efter lancering, vil være 6.000 kroner dyrere det første halvår. Derudover skærper Euro NCAP hele tiden kravene, som bilerne skal leve op til for at opnå de enkelte stjerner, i takt med, at sikkerhedsteknologien bliver udviklet. Det vil altså sige, at en Volkswagen up!, som scorede fem stjerner tilbage ved dens introduktion i 2011, i dag ville blive vurderet til tre, måske fire stjerner. KIA Picanto, en bil med et hav af sikkerhedsudstyr, som overgår VW up! på flere punkter, får ikke glæde af fradraget på 8.000 kroner, fordi den lige er blevet testet, samtidig med, at den mindre sikre VW up! stiger mindre i pris end Picanto, netop fordi den sidst blev testet i 2011, hvor standarderne var meget lavere end i dag.
De danske bilimportører har da også udtrykt en vis utilfredshed med dette, og har i den forbindelse udtalt sig til Bilmagasinet. Her fortæller John Mogensen fra Suzuki Danmark blandt andet om deres syn på det nye sikkerhedsfradrag: “Det er fuldstændig hen i vejret. Det vil fremme salget af ældre og mere usikre biler, stik imod hensigten med ændringen. En anden ting er, at man ikke kan nøjes med stjernerne til at konkludere, om én model er sikrere end en anden. Her er man nødt til at kigge på årstallet for testen og omfanget af sikkerhedsudstyr.” Erik Morsing fra Opel Danmark bakker op om John Mogensen, med følgende citat: “Hvad skal vi og kunderne gøre, i de situationer, hvor biler introduceres på markedet uden en EuroNCAP test, og der så kommer en test et halvt år efter. Vupti, så falder afgiften/prisen med 8.000 kr, fordi en privat organisation offentliggør deres test. Da beløbet var 2.000 kr. var det til at overse, men 6.800 kr. (reelt set 8.000 kroner, red.) har stor betydning for billigere biler.”
Men hvorfor er de store sikre biler så blevet billigere? Det er simpelthen et spørgsmål om pris. Det ikke så gennemtænkte sikkerhedsfradrag har nemlig ikke den store betydning for en bil så snart den kommer op over 170.000 – 200.000 kroner. Herefter vil reduceringen af den lave sats, og det højere skalaknæk på 185.000 kroner, overskygge det manglende sikkerhedsfradrag. Så når Christiansborg fortæller os at sikre biler er blevet billigere, er det ikke 100% forkert. Det er bare ikke dem allesammen, og det er ikke fordi de har gjort noget positivt for sikkerhedsfradraget.
Kilder: Skatteministeriet og Bilmagasinet
