Nyhed: Danske priser på ny Porsche Cayenne



Porsche introducerede tidligere på ugen, den tredje generation af deres populære SUV, Porsche Cayenne. Den er blevet solgt i mere end 760.000 eksemplarer siden den kom til verden i 2002 – hvilket må siges at være ganske udemærket, for en bil i den prisklasse. Porsche kalder selv den nye Cayenne for en komplet nyudvikling. Den har da også tabt 65 kilo, på trods af at den har fået ekstra standardudstyr. Motormæssigt kan man til en start vælge mellem to 6-cylindrede benzinmotorer med henholdsvis 340 hestekræfter i Porsche Cayenne og 440 hestekræfter i Porsche Cayenne S. Vælger man standardmodellen når man 100 kilometer i timen på blot 6,2 sekunder, og topfarten er 245 km/t. Er det ikke hurtigt nok, kan du med S-modellen gå fra 0-100 km/t på blot 5,2 sekunder. Her er topfarten 265 kilometer i timen. Til gengæld må du nøjes med et brændstofforbrug på henholdsvis 10,9 km/l og 10,6 km/l.

Indlægget fortsætter under billedet.

nyhed-danske-priser-paa-ny-porsche-cayenne-01

Bilen som er baseret på 911’eren, har i den tredje generation blandt andet fået aktivt firehjulstræk som standard, sammen med en række nyt standardudstyr, som LED forlygter, parkeringsassistent, større hjul, og et sikkerhedssystem der skal forudsige fodgængernes handlinger. Mere får vi ikke at vide endnu, men Porsche gør nu alligevel en dyd ud af at fortælle, at den nye generations Porsche Cayenne er 65 kilo lettere end sin forgænger (fra 2.040 kg til 1.985 kg.), på trods af det her øget niveau af standardudstyr. En af årsagerne til det her vægttab er at den nye Cayenne har et chassis der er bygget på en såkaldt intelligent kombination af aluminium og stål, i samme stil som Porsche 911 og Panamera.

Indlægget fortsætter under billedet.

nyhed-danske-priser-paa-ny-porsche-cayenne-03

Designmæssigt er den nye Porsche Cayenne knap så rund og bobbel-agtig i formerne. Den er væsentligt mere strømlignet, og har lidt mere tilfælles med sine lavere søskende, Panamera og 911. Derudover er interiøret blevet mindre proppet med alverdens knapper, og er nu i stedet lidt mere stilfuldt. Det er blandt andet fordi mange af knapperne sandsynligvis er rykket op på den lidt noget større skærm der bruges til infotainmentsystemet. Her ser det, fra billederne, også ud til at man kan se og justere hvordan bilens kraft bliver brugt.

Indlægget fortsætter under billedet.

nyhed-danske-priser-paa-ny-porsche-cayenne-04

Porsche lover at den nye Cayenne vil være ganske velegnet til off-road brug, samtidig med at den er blevet mere sporty på vejen. Hvorvidt alt dette passer er endnu ikke godt at vide, men når alt kommer til alt, ser det dog ud til, at der er sket en række forbedringer hos den populære tyske luksus-SUV. De danske priser afspejler da også, at det er en af de mere luksuriøse SUV’er. Kan du nøjes med en skrabet Cayenne kan du få den for 1.401.045 kroner, og har du brug for de ekstra 100 hestekræfter, så koster sportsmodellen 1.737.064 kroner. Er pungen lidt for tung for tiden, kan du allerede bestille den nye generation i dag hos en af de to danske Porsche Centre.

nyhed-danske-priser-paa-ny-porsche-cayenne-02

 

Total
0
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler