Der kommer et tidspunkt, hvor det bare ikke kan betale sig, at holde sin bil kørende længere.
Mange sælger den, inden de når så langt, men der findes også mange, der kører bilen til den simpelthen ikke kan længere. For dem, er den sidste udvej ofte at skrotte bilen, da den reelt ikke har nogen værdi i et salg.
Standard skrotningsgodtgørelsen er på 2.200, men alt efter bilens mærke og model, kan man faktisk få lidt mere for den.
Hvordan? Det kan du få svaret på ved at læse med og dermed finde vejen til den bedste skrotpræmie her i artiklen.
Hvordan får man en højere skrotpræmie?
Der kan være flere forskellige faktorer, der afgørende for størrelsen på ens skrotpræmie. Som udgangspunkt er man sikret 2.200 skattefrie kroner, når man klikker sig ind på borger.dk og søger skrotningsgodtgørelsen.
Men alt efter bilmærket, modellen eller hvad der gør, at den skal skrottes, kan der være penge at hente, da mange dele stadig kan sælges. Det kan være alt lige fra interiør til lygter eller andre reservedele, som ikke er i stykker.
Hvor får man den bedste skrotpræmie?
Lokationen på en ophugger har i sig selv ikke noget at sige, da det primært er ovenstående faktorer, der er afgørende for størrelsen på skrotpræmien.
Det kan dog godt betale sig at besøge de forskellige ophuggere i ens by, da de er i konkurrence med hinanden og derfor i nogle tilfælde, er villige til at give en højere pris end deres konkurrent.
Udover dette, så har lokationen ikke ret meget at sige, da skrotpriserne generelt liggere tæt på hinanden herhjemme. Der findes dog en anden god grund, til at vælge en specifik ophugger.
Kør for den bedste skrotpræmie
Når vi siger, at lokationen ikke er afgørende, så kan der dog stadig være noget om snakken. Nogle ophuggere opkøber nemlig kun specifikke bilmærker, enten fordi det har deres interesse, eller fordi de har mange kunder, som søger biler af netop dette mærke. Dette gør, at priserne kan ligge lidt over, hvad man ellers kan finde rundt omkring.
Har man en model af ældre årgang, som måske er ved at være sjælden, så kan man være heldig, at der er endnu flere penge at hente. Af disse grunde kan det derfor være en rigtig god idé at være villig til at køre lidt, for at finde den bedste skrotpræmie.