For nogen er det en stor drøm at komme til at køre i en lækker bil, mens det for andre blot handler om praktisk transport til og fra arbejde.
Har du en drømmebil, og har du overvejet, hvordan du får råd til den? Så kan det være en god idé at læse med her, hvor vi har samlet en oversigt over nogle af måderne, hvorpå du kan få råd til drømmebilen.
Sådan får du råd
Der findes, som du sikkert ved, mere end én måde at få råd til drømmebilen på, men det afhænger alt sammen af din situation.
Du kan vælge at gøre flere forskellige ting som eksempelvis:
- Låne penge i banken
- Låne penge hos bilforhandleren
- Købe bilen brugt (eller købe en billigere ny bil)
- Tage et lån i husets friværdi
- Benytte dig af flexleasing eller anden type af leasing
Hvornår kan det betale sig at lease?
Om flexleasing kan være en god løsning for dig, det kræver en smule hovedregning. Det afhænger nemlig af flere ting, herunder:
- Bilens pris
- Dine ønsker til ekstraudstyr
- Antallet af kilometer, du kører årligt
- Hvor hyppigt du gerne vil skifte bil
Der er også både fordele og ulemper ved at flexlease bilen frem for at købe den. En af ulemperne er, at der kan være et større gebyr ved oprettelse af en aftale.
Til gengæld kan du glæde dig over en lavere kapitalbinding og udbetaling, ift. hvis du selv skulle købe bilen.
Hvornår kan det betale sig at købe?
Hvis du har planer om at køre i den samme bil i mange år, så kan det som regel godt betale sig at købe. Det er en sandhed med modifikationer, fordi der kan være stor forskel på, hvordan du får bilen finansieret.
Bankernes renter kan godt være en del højere end dem hos forhandleren. Til gengæld kan du hos forhandlerne ofte ende med at betale flere gebyrer og andre udgifter, der potentielt set kan resultere i et dyrere lån.
Har du friværdi i din bolig, er det også en mulighed, og det er ofte et af de billigste lån, du kan få, men det er ikke nødvendigvis det bedste. Det kommer helt an på, hvordan vilkårene for at lægge dit lån om er.
Du kan selvfølgelig også vælge at købe din bil kontant, hvis du har sparet nok op. Det er selvfølgelig det billigste. Det er dog de færreste, der kan købe en helt ny bil på den måde, men hvis din drømmebil fås i en brugt model, så kan det muligvis lade sig gøre.