Du kender det sandsynligvis godt. Du sidder i eftermiddagstrafikken på vej hjem efter en lang dag på arbejde. Mens du forsøger at overhale en bil, der ligger og tøffer afsted i venstre vejbane, kommer en anden bil og placerer sig 5 centimeter fra din bagende. Når bilen foran dig endelig beslutter sig for at trække ind til højre, skynder en anden at trække sig ud foran dig uden at blinke. Hvis du kan relatere til det er du ikke alene. En ny undersøgelse fra Vejdirektoratet viser nemlig, at 40% af danskerne bliver mest irriteret på andre, når de er i trafikken. De resterende 60% er fordelt således: 21% bliver mest sammenbidt i butikkerne, 17% på studiet eller arbejde, 15% i selskab med familie og venner, og de resterende 7% har nævnt andre ting som sine irritationskilder.
Indlægget fortsætter under billedet.
Men lad os vende tilbage til trafikken. Et flertal af landets bilister opfatter sig selv som værende hensynsfulde i trafikken, mens de mener, at andre trafikanters adfærd kunne forbedres. Marianne Foldberg Steffensen, afdelingsleder hos Trafiksikkerhed i Vejdirektoratet udtaler: “Vi har en tendens til at vurdere, at vores egen opførsel er langt bedre end andres i trafikken. Det betyder, at vi kan være blinde over for, hvordan vores færdsel kan påvirke andre, og det kan i sidste ende betyde mindre sikkerhed på motorvejene, hvis vi for eksempel ikke holder til højre eller ikke holder afstand til hinanden.”
Topscoren over irritationskilder i trafikken er, at andre ikke holder til højre på motorvejen. Det er 51% af de adspurgte enige om. Efterfølgende har Vejdirektoratet valgt, at spørge hvorvidt folk er klar over, at det er lovpligtligt at holde til højre. Her svarer 95%, at de godt ved, at de skal holde til højre. Noget man hurtigt kan blive i tvivl om er rigtigt, når man sidder på Vestfyn en mandag eftermiddag. Og det er vigtigt at holde til højre, for det danner køer og kan potentielt set skabe farlige situationer på vejen. Det vil Vejdirektoratet også sætte fokus på i den kommende tid – forhåbentligt er det noget, som vi vil kunne komme til at mærke i trafikken.
Det kan være spændende læsning med sådan en undersøgelse, men der er reelt set også et problem i det her. Når man bliver irriteret, eller sågar vred, kan det skabe usikre situationer. Marianne Foldberg Steffesen siger blandt andet: ”Det skaber mange sure miner, når bilister ligger og spærrer i yder- og midtersporet i stedet for at holde til højre. Og når vi først er blevet irriterede bag rattet, skaber det mere utryghed i trafikken, øger risikoen for ulykker og giver et dårligere flow i trafikken for alle.”
Med de nyheder, ønsker vi dig en fortsat god dag, og håber på at i dag ikke er dagen hvor du bliver irriteret på vej hjem fra arbejde.
Kilde: Vejdirektoratet
Har du nogensinde oplevet trafikken i New York? Jeg har lige været derovre, og der har folk da om nogen en meget lille tålmodighed i trafikken. For det første snegler hele trafikken sig bare afsted, hvilket i sig selv må være irriterende. For det andet så dytter folk af den mindste ting, som hvis bilen foran ikke kører i det sekund der bliver grønt. Jeg er glad for at jeg ikke selv kørte bil, da jeg var der. Så hellere hjemme på de danske veje, når min egen bil kommer tilbage fra autoværksted. Jeg har den pt til undervognsbehandling hos min lokale quikpot her: https://www.quickpot.dk/autoreparation/undervognsbehandling/ så den er klar til vinteren. Så kommer jeg forhåbentlig ikke til at genere nogen i trafikken 😛