Kan man få en sjov KIA i en fornuftig størrelse? Til stor overraskelse for mange, så er svaret ja. Og så er prisen endda overkommelig. Den forgangne uge er blevet brugt bag rattet i en fin rød KIA C’eed GT-Line 1.0 T-GDI med tre cylindere, 120 hestekræfter og en turbo. Kort sagt, har det været en fornøjelse, men da jeg desværre ofte har svært ved at sige noget som helst kortfattet, så kan du nedenfor læse mere om mine oplevelser med C’eed’en, på godt og ondt.
Hvis du skal ud og købe en KIA C’eed så starter den helt skrabede version (Style) ved 189.123 kr. og den dyreste variant ligger lige under 300.000 kr. Modellen jeg har haft til test, har haft diverse udstyr til knap 82.000 kr., hvilket betyder at den samlede pris for ugens testbil var 271.120 kr. Og hvad får man så for de ekstra 80.000 kroner man smider i bilen? Højdejusterbare sæder, elektronisk lændestøtte, alufælge, cornering light, varme i rat og sidespejle, fartpilot, 2-zoners klimaanlæg og parkeringssensor, er bare nogle af de ting man får for de ekstra penge. Hvis du vil se den fulde udstyrliste kan den findes her.
Det er første gang nogensinde jeg har siddet bag rattet i en KIA, og jeg må indrømme at jeg blev positivt overrasket. C’eed’en kører generelt bare godt og det hele virker meget intuitivt. Bilen accelerere hurtigt, og mister ikke sit moment når man kommere højere op i gearene, hvilket ellers ofte er et problem i biler med mindre motor. På rattet kan man skifte mellem 3 forskellige indstillinger, normal, sport, og comfort, hvilket ændre på hvor meget rattet skal drejes for at flytte på bilen. Som du måske kan gætte, så er styringen noget mere responsiv i sport, og lidt mindre responsiv i comfort, i forhold til den gennemsnitlige bil. Desværre er det kun servostyringen dette ændre på, og intet andet bliver påvirket. Da bilen generelt har en lidt stivere affjedring end mange ville foretrække, ville jeg ønske, velvidende at det sandsynligvis ville øge prisen en god slat, at den affjedringen fulgte med ratindstillingerne. Det eneste andet jeg kan sætte fingeren på ved kørslen, er at det ikke lykkedes mig at komme bare lidt tæt på de opgivne 20,4 km/l ved blandet kørsel. Efter at jeg var blevet færdig med at teste accelerationen og hvor langt ud i gearene bilen kunne køres, nulstillede jeg tælleren, og kørte mere eller mindre morfar-kørsel, brugte udelukkende fartpilot uden for byen, samt skiftede gear efter anvisninger i kørecomputeren – og alligevel kunne jeg ikke få brændstofforbruget højere op end 14,5 km/l. Det er meget muligt at man kan køre mere økonomisk end jeg formåede, men umiddelbart ville jeg ikke stole for meget på de opgivne tal når der skal laves budget over brændstofsøkonomien, hvilket desværre ser ud til at være en tendens for især biler med benzinmotor.
Interiøret i C’eed’en er stærkt præget af at udstyrvarianten er en GT-Line, især sæderne, som ikke bare har et racer-look, men også er lidt hårdere i det, uden at det bliver ubehageligt. Derudover er interiøret udstyret med læder op til flere stedet, samt hvide stitchings i kanterne på mere eller mindre al stof i bilen. I midterkonsollen er der i modsætning til de fleste nyere biler, ingen touch-skærm, som styrer alt i bilen. Og selvom det måske kan virke lidt gammeldags, så har man det meste af den information man skal bruge i kørecomputeren. Og i modsætning til det rod jeg havde med den sidste testbil, hvor en stor del af funktionerne tilhørende touch-skærmen ikke virkede som de burde, så forbandt C’eed’en til min telefon uden problemer, og både opkald og musik spillede gnidningsfrit.
KIA C’eed er en velkørende bil, med rigtig mange positive sider. Den ligger i den billigere ende af sin klasse (Peugeot 308 starter f.eks. v. 209.000 kr. og Ford Focus v. 206.000 kr.), den køre godt, man sidder behageligt, og alt det elektroniske virker bare. Til gengæld må man regne med at man ikke kører så langt på literen som man bliver lovet, og man skal ikke være for sart overfor bump på vejen. Udefra så ser den bare rigtig godt ud fra stort set alle vinkler, og den røde farve klæder bilen såvel som de danske veje, der ofte kan blive lidt for opslugt i sort og grå biler.
