Nu kan du lave din egen Formel 1-bil til vejen



Er du Formel 1-nørd med stort N, kender du givetvis en virksomhed ved navn Dash-CAE. Det er nemlig en af de førende leverandører inden for motorsportsverdenen. Faktisk har de siden 2006 været hjernerne bag adskillige Formel 1-biler, så de kan deres kram.

Med en historie, der går helt tilbage til 2006, kan det godt virke lidt sent at bringe en nyhed om dem nu – men der er en mening med galskaben. Dash-CAE har nemlig netop lanceret deres ny TR01-vognstel, som er fremstillet af kulfiber og vejer mindre end 50 kilo.

Artiklen indeholder reklamelinks for Viaplay.

Byg din egen sportsvogn for 250.000 kroner

I modsætning til mange af Dash-CAE’s tidligere produkter, er TR01-vognstellet ikke tiltænkt racerbiler. Det er derimod bygget ud fra de standarder, der skal overholdes for at få biler indregistreret til kørsel på almindelig vej.

Med det nye vognstel åbner Dash-CAE dermed op for, at store og små bilfabrikanter nu kan begynde at producere letvægtssportsvogne med kulfibervognstel til en noget mere overkommelig pris end hidtil.

Helt konkret starter priserne på TR01-vognstellet ved under 30.000 pund ifølge en pressemeddelelse fra virksomheden. Det svarer rundt regnet til 250.000 kroner ved dagens kurs, og mens det ikke ligefrem er et greb i lommen, så er det væsentlig billigere end alternativerne.

Godt nok er vognstellet jo blot en lille del af en bil, så der er selvfølgelig lang vej igen – ligesom det næppe bliver et hyggeprojekt for den almene dansker. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at Dash-CAE med ét har åbnet op for, at vi muligvis kommer til at se flere nicheorienterede bilfabrikanter fremadrettet.

Sådan forestiller Dash-CAE sig, at en sportsvogn bygget på deres TR01-chassis kunne se ud.

Sæt gang i drømmene med sommerens Formel 1-løb

Er du ikke helt der, hvor du er klar til at bygge en projektbil i garagen med et 250.000 kroners chassis i kulfiber, så kan det være, at drømmene kan blive hjulet på vej af sommerens Formel 1-løb. Det har det trods alt med at give lysten til selv at komme bag rattet i en velkørende bil.

Hvis du endnu ikke har fået taget dig sammen til at få tegnet et abonnement hos Viaplay Total, så du kan se Formel 1, så er det ved at være tid – i hvert fald, hvis du vil have weekendens løb med.

Og hvem ved? Måske du sidder på mandag og har fået sat ild til drømmen om at starte en konkurrent til Zenvo, Lotus eller Koenigsegg. Så har Dash-CAE givetvis den bedste grundsten til dit projekt klar til dig.

Total
0
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler