Nyhed: Ny Peugeot 508 SW – Se den her!



Vi kunne for et par måneder siden rapportere, at der, endelig, er en ny generation af Peugeot 508 på vej. 508 er Peugeots mere luksuriøse model, men er gået lidt i glemmebogen de seneste år. Nu er den på vej tilbage, og i den forbindelse kommer der sørme også en Peugeot 508 SW – altså en statiocar variant.

Den nye 508 SW er cirka samme højde som femdørsvarianten – 1,42 meter. Det er dog hele 6 centimeter lavere end forgængeren, hvilket hjælper med at give bilen en mere sportslig profil. Derudover, er stationcarudgaven 4,78 meter lang, hvilket er tre centimeter længere end femdørsvarianten, men fem centimer kortere end den udgående varianten. Disse ændringer er blevet lavet for at gøre bilen lettere og for at forbedre køreglæden. Samtidig, mindsker det brændstofforbruget og CO2-udledningen til hvad der angiveligt skulle være klasseledende niveauer.

Nyheden fortsætter under billedet.

Peugeot 508 SW (9)

Peugeot 508 SW ligner på mange måder femdørsvarianten, 508. Det er trods alt den samme bil, blot ombygget til at have et lidt mere praktisk bagagerum. Derudover, er der også 4 centimer mere plads til hovedet for bagsædepassagererne i 508 SW. Samtidig, nyder bagsædepassagererne også godt af at kunne justere bagsædets ryglæn med op til 27 grader. På forsæderne er der mulighed for massage og en række opbevaringsmuligheder rundt omkring i kabinen. Den gamle Peugeot 508 SW blev rost for sit store og rummelige bagagerum – den nye har desværre måttet lade 30 liter på vejen til et mere moderne design, hvorfor den har bagagerumskapacitet på 530 liter.

Af diverse sikkerhedssystemer byder den nye Peugeot 508 SW blandt andet på et Night Vision-system, som hjælper føreren med at se i mørke, en automatisk nødbremse, der bremser ved kollisionsrisiko ved op til 140 km/t, en parkeringsassistent, adaptiv fartpilot, skiltegenkendelse, m.m. Samtidig er der også mulighed for trådløs opladning af smartphone, Apple CarPlay, MirrorLink og Android Auto.

Nyheden fortsætter under billederne.

Motorprogrammet kommer til at bestå af i alt seks motorer fra lancering af. To af dem er 1,6-liters PureTech benzinmotorer med henholdsvis 180 hestekræfter og 225 hestekræfter. Begge med en automatisk 8-trins gearkasse. De resterende fire er henholdsvis to 1,5-liters og to 2,0-liters BlueHDi dieselmotorer med 130 hestekræfter, 130 hestekræfter og automatgearkasse, 160 hestekræfter og automatgearkasse og 180 hestekræfter og automatgearkasse.

Derudover, kommer der også en Plug-in hybrid-variant i anden halvdel af 2019. Lanceringen af Peugeot 508 SW forventes at være i starten af 2019.

Total
0
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler