Det er tid til sommerdæk



Det har været længe undervejs, men forår og sol er endelig ankommet til det danske land, efter den mest snefyldte marts måned i mands minde. Har man lille tiltro til vejrets udvikling, fristes man muligvis til at lade vinterdækkene sidde på et stykke tid endnu, men det er ikke klogt.

Kenneth Saust, formand for Dækimportørforeningen, fortæller følgende: “Ved den årlige dæktælling i midten af juni måned kan vi hvert år konstatere, at cirka 18 procent af bilisterne stadig har vinterdæk på, selv om det er stærkt uhensigtsmæssigt. Vinterdæk er alt for bløde til sommervarme veje, og det betyder reduceret vejgreb i sving, længere bremselængde og større dækslid, end hvis man kørte på sommerdæk.”

sommerdaek_2
Sommerdækkene skal på nu. Men tjek, at der er rigeligt med profil, at dækkene er fri for skader, og er de mere end fem år gamle, så lad dækspecialisten gå dem efter (foto: Michael Eisenberg).

Så hvis man vægter sikkerhed og sin egen økonomi højt, er det bare med at få skiftet fra

vinterdæk til sommerdæk. Har du været ude at købe en SUV, og tror at det fritager dig for at skulle skifte til sommerdæk, så tager du fejl. SUV’er med firhjulstræk og høj frihøjde har samme behov for sommerdæk, når de kører på de varme sommerveje, som alle andre biler.

Vil du helst se dig fri for at skulle skifte dæk sommer og vinter, er helårsdæk et muligt kompromis. Det er dog vigtigt at pointere, at ifølge flere dæktest, er helårsdæk aldrig bedst, hverken om sommeren eller vinteren. Så sikkerheden er størst hvis man husker at få skiftet dæk, når frosten kommer om efteråret, og når den forsvinder om foråret.

 

Total
0
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler