Når de til tider kolde forårsmorgener endelige begynder at blive en hel del lunere, er det for mange af landets bilejere også et klart tegn på, at sommerdækkene skal frem igen- Dækkene skal naturligvis på, således man gennem hele sommeren kan køre rundt i det danske landskab med god ro i maven og uden for højt brændstofforbrug.
De bedste forhold for bilen
Dækkene skulle gerne være den eneste kontakt mellem bilen og det underlag den kører på. Derfor er det utroligt vigtigt af sikkerhedsmæssige årsager, at man altid har de rigtige dæk monteret på sin bil.
Det betyder, at om vinteren kører vi med vinterdæk, fordi de er designet til at stå bedre fast på glatte veje. Når vi derimod går ind i sommerhalvåret uden nattefrost og generelt højere temperaturer, er det bare med at få sommerdækkene monteret.
For i modsætning til vinterdæk, er sommerdæk nemlig designet til at håndtere tørre veje og højere temperaturer. Formålet er blandt andet at sikre en kortere bremselængde end vinterdæk, når der køres på veje, der ikke er våde eller glatte.
Udover sikkerheden, er det også et spørgsmål om at give bilen de bedste forhold til at køre effektivt. I disse tider med tårnhøje brændstofpriser, er det bare med at tage alt, hvad man kan få, når det kommer til at forbedre brændstofforbruget. Her er skift til sommerdæk altså en oplagt metode.
Samtidig er sommerdæk med til at sikre bedre køreegenskaber end vinterdæk. Det er naturligvis med til at gøre det til en større fornøjelse at køre i bil, men sikrer også, at man har mere kontrol over bilen, der i øvrigt også generelt står mere stabilt i sving under kørsel med sommerdæk.
Skift selv eller få hjælp til det
Generelt kører de fleste til mekanikeren, så snart der er noget med bilen, der skal håndteres. Det kan være en rigtig god løsning, fordi man på den måde typisk vil være sikker på, at tingene bliver gjort ordentligt.
Det gælder for sin vis også, når det kommer til skift af dæk på bilen. Typisk vil en mekaniker kunne gøre det hurtigere og bedre, samt sørge for sporing af hjulene og opbevaring af vinterdækkene indtil det igen bliver koldt i vejret.
Men har man lidt blod på tanden, kan man også godt skifte sine dæk selv. Det kræver en donkraft, så man kan løfte bilen op, samt en topnøgle eller en momentnøgle, så dækkene kan af- og påmonteres.
Har man udstyret, behøver det ikke at tage mange minutter at gøre bilen klar til en sommer på de danske og europæiske veje. Det er bare vigtigt, at man er opmærksom på, at det naturligvis bliver et dækskifte uden sporing af hjulene. Dette kan risikere, at dækkene bliver slidt skævt, og dermed få deres levetid forkortet.
Æhhhh spore hjulene ved skift til simmer/vinter dæk er der vist ikke ret mange der får gjort (koster generelt mellem 1000-2500 dkk). Men en afbalancering af hjulene er meget nyttigt så der bliver kompenseret for dækkenes skævheder.
Prøv at se på kalenderen, og korriger jeres annoncering i overensstemmelse hermed, det i gør er for dumt.
Hej Bjarne,
Tak for din kommentar. Du har helt ret i, at dette naturligvis ikke er en aktuel artikel, da vi er på vej ind i efteråret og vinteren.
Men vi har ingen aktive annonceringskampagner på Bilbloggen. Hvis du er havnet på denne side via en annonce, så er det ikke en, som vi har haft kontrol over. Heldigvis fremgår det af artiklen, hvornår den er skrevet (17. juni 2022), så det burde være muligt for vores læsere at konstatere, at det ikke er aktuelt at skifte til sommerdæk på nuværende tidspunkt.