Las Vegas er hoveddestinationen for alle, der drømmer om fest, farver og muligheden for at udleve deres indre pokerstjerne. Derfor valfarter der årligt millioner af turister til ørkenbyen, der er fyldt med neonlys, luksusbutikker og eksotiske biler.
Læs med her i artiklen for at blive lidt klogere på, hvordan du kan gøre din tur til Las Vegas en smule federe ved at leje en bil, der, takket være vores registreringsafgift, ellers er uden for økonomisk rækkevidde for de fleste danskere.
Planlæg din tid forud for ankomst og få mest køreglæde for pengene
Mange får ikke lagt de store planer for deres tur til Las Vegas udover, at den skal have fuld gas. Det kan som sådan være fint nok, men hvis du har tænkt dig at leje en sportsvogn, er det ikke den rigtige taktik.
De fleste casinoer ligger nemlig på Las Vegas Boulevard (bedre kendt som The Strip), og her giver det på ingen måder mening at køre selv. De fleste vælger at gå, tage en Uber eller benytte sig af byen busser. Skulle du vælge at køre selv, vil du bruge størstedelen af tiden på at sidde fast i trafik og på at finde parkering hos de enkelte casinoer.
Vores anbefaling er derfor, at du hjemmefra lægger en tidsplan for, hvornår du vil opleve byen – og hvornår du vil sidde bag rattet i en superbil. Det klassiske Las Vegas, som du kender det fra film, vågner typisk først op ud på aftenen, og derfor kan du eksempelvis leje en bil i et par timer i løbet af dagen.
Gør du det, kan du nå ud af byen og give den gas på nogle af de mange små og store veje, der er inden for ganske kort afstand – og samtidig være tilbage i byen til at sidde klar ved pokerbordet, spillemaskinerne eller hvad der ellers er på programmet.
På den måde får du mest ud af de penge, du bruger på at leje en sportsvogn i Las Vegas – og du slipper for at være en af dem, der har betalt dyre domme for at sidde i kø fra det ene casino til det andet.
Alternativer til at leje en bil i Las Vegas
Selvom det kan være fristende at leje en eksotisk bil i Las Vegas for virkelig at udleve sine high-roller-drømme, så er det sjældent den bedste løsning. Udover risikoen for at bruge det meste af tiden i trafikken, så er de amerikanske veje i særdeleshed ikke gearet til hurtigkørende sportsvogne.
Derfor kan det i mange tilfælde være en bedre løsning at finde et sted, hvor du kan køre en sportsvogn på lukket bane i nærheden af Las Vegas. Du undgår at bekymre dig om trafik, komfort, brændstofforbrug og ikke mindst også om lovens lange arm. I stedet kan du trykke pedalen i bund og for alvor opleve bilen, som det er meningen, at den skal opleves.
Der er flere af sådanne lukkede baner tæt på Sin City, som en hurtig Google-søgning vil afsløre. Et eksempel kunne være Exotics Racing, hvor der er mulighed for at køre alt fra Ferrari og Lamborghini til McLaren, Aston Martin, Porsche og en række andre superbiler.
Er du stadig ved at finde ud af om du har råd til at køre eksotiske biler i Las Vegas? Så kan du komme i stemning til turen ved at udnytte bonussen på et af de danske casinoer forud for din rejse. Har du heldet med dig, kan det givetvis resultere i en gevinst, der kan dække udgifterne til køreoplevelsen.