Nyhed: Danske priser på CUPRA Ateca



SEAT har længe haft en Cupra-serie af flere af deres biler, som f.eks. SEAT Leon Cupra. Men nu er det blevet tid til, at Cupra flytter hjemmefra, og bliver et selvstændigt mærke. Fremover, vil Cupra-modeller kun hedde CUPRA og altså ikke SEAT Cupra. Den første bil i CUPRA-regi er CUPRA Ateca, som netop har haft danmarkspremiere og kan købes hos tre SEAT-forhandlere landet over.

SEAT-forhandlere? Jamen var CUPRA ikke flyttet hjemmefra? Jo, men SEAT lægger stadig hus og biler til. Fremadrettet, vil der blive udviklet selvstændige CUPRA-biler, som ikke er baseret på en SEAT-bil, men lige nu er det altså SEAT Ateca, der er donorbil.

Læs mere om CUPRA Ateca under billedet.

CUPRA Ateca110H

Den nye CUPRA Ateca er altså en SEAT Ateca, med en noget kraftigere motor. Under motorhjelmen finder du nemlig en 1.984 cc turboladet benzinmotor med en ydelse på op 300 hestekræfter (ml. 5.300 og 6.500 omdrejninger i minuttet) og et moment på 400 Nm (ml. 2.000 og 5.200 omdrejninger i minuttet). Motoren driver den 1.540 kg tunge SUV fra 0-100 km/t på 5,2 sekunder under optimale forhold. Herefter, fortsætter den op til en topfart på 247 km/t. CUPRA er, ligesom SEAT, Audi og Skoda en del af VAG-gruppen, og CUPRA Ateca er derfor udstyret med den populære 7-trins DG-automatgearkasse fra selvsamme selskab. Og når nu vi er ved ydelse, så har bilen også Launch Control og fire store udstødningsrør, der både hjælper til det sportslige udseende og sandsynligvis også den sportslige lyd.

For at tilpasse bilens køreegenskaber til dine vaner, er CUPRA Ateca udstyret med et Dynamisk Karosseri-kontrolsystem, som tilpasser affjedringen alt efter behov. Derudover, er bilen udstyret med et 4Drive traction-system, som fordeler motorkraften optimalt ud på de fire hjul. Det er det klassiske drive-mode system, der har indstillingerne: komfort, sports, sne, off-road, CUPRA og individuel. Og som en sand sportsbil kommer CUPRA Ateca med muligheden for et par Brembo bremser.

Læs mere om CUPRA Ateca under billedet.

CUPRA Ateca070H

Både ude og inde, har CUPRA Ateca fået foretaget lidt kosmetiske indgreb, så man kan se, at det er en sportsbil og ikke en kedelig SEAT. Det tæller blandt andet store 19-tommers alufælge med CUPRA-logo (ekstraudstyr), fire udstødningsrør, sorte bremsekalibre, sportslig bagkofanger, alcantara-sæder og -dørpaneler, kobberfarvede syninger hele vejen rundt i kabinen, sportsrat, osv.

Er du hooked på den her store performance-SUV? Så kan du, som nævnt, finde den hos 3 SEAT-forhandlere i Danmark fra i dag af. Her finder du et prisskilt, hvor der sandsynligvis står, at CUPRA Ateca koster 644.990 kroner. Hvis man vil have Brembo performance-bremser og 19-tommers CUPRA alufælge (som set på billederne) må man betale 59.300 kroner for en performance-pakke.

CUPRA Ateca116H

Kilde: SEAT Danmark

Total
0
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler