Test: Alfa Romeo Giulia Super 2.2 Diesel 2017



Alfa Romeo har for mange været et synonym med køreglæde, så længe de kan huske. Det er desværre gået ned for det italienske mærke gennem de seneste år grundet problemer med bilernes pålidelig- og holdbarhed. Derudover har de seneste biler, som mærket har lanceret, ikke været målrettet den bredere befolkning. Tilsammen betyder det, at Alfa Romeo desværre, er gået over til at være et mærke for Alfa-entutiasterne, som er villige til at se gennem fingre med et ekstraordinært antal værkstedsbesøg. Det er Alfa Romeo blevet klar over, og har derfor virkelig lagt hovederne i blød, for at sætte gang i det døende mærke, og, forhåbentligt, genopbygge det til dets fordums storhedstid. Resultatet? Ja, det er den helt nye Alfa Romeo Giulia – og når vi siger helt ny, så mener vi det. Den er bygget på en ny platform, som er udviklet specielt til Giulia’en, såvel som den kommende SUV Alfa Romeo Stelvio, som vi håber på at teste senere på året. Men har den nye Giulia hvad der skal til for at hæve salgstallene hos det italienske bilmærke, og samtidig bringe dem længere op ad skalaen over mest pålidelige bilmærker? Det kigger vi nærmere på nedenfor.

(Tak til Alfa Romeo, for at låne os en flot og veludstyret Giulia her midt i den danske sommer. Den stod klar til os, nyvasket og med en fuld tank. Mere tør man vel ikke bede om.)

Kørsel

Hvis der nogensinde har været tvivl om, at en Alfa Romeo er ensbetydende med køreglæde, så bør denne tvivl forsvinde som dug for en blå himmel, når man sætter sig bag rattet i den nye Giulia. Første gang at smilet breder sig på tværs af ens ansigt, er når man sætter sig i den lysebrune læderkabine, og kigger ned på et tyndt læderrat med skiftepadler af aluminum bag rattet. Man ved, at man sidder bag rattet i en italiener. Næste gang er, når man klikker på den rat-monterede Start motor knap, og lige giver speederen et par tryk med foden. På trods af, at den testede Giulia var en diesel med blot 180 hestekræfter, var det nu alligevel en fornøjelse at lægge øre til motoren, der kom på arbejde. Tredje, samt alle efterfølgende gange, man smiler er, når man kommer ud at køre – det er her Alfa Romeo virkelig har ramt plet. Det er en fornøjelse at køre i Giulia’en, ligegyldig hvilken hastighed man køre. Det er de hurtige accellerationer, de nærmest perfekte gearkskift, den automatiske gearkasse laver, det er vejgrebet, som er fantastisk, og det er trækkraften, der er ligegyldig hvilken hastighed du kører i. Selv med det laveste antal hestekræfter, mangler man på intet tidspunkt kræfter. Den testede Giulia kørte er opgivet til at kunne køre 26,3 kilometer på literen, jeg formåede i løbet af ugen at have et gennemsnit på cirka 17 kilometer på literen. Det er markant under det opgivede, men det er hvad man kan forvente når man kører som en drengerøv, der helst vil være den første over lyskrydset. Kører man med autopilot på landevejen, når man nemt 28 km/l, og på motorvejen lå den solidt på cirka 22 km/l. Ganske udemærket for en bil, der samtidig giver dig et kæmpe smil på læben.

Indlægget fortsætter under billederne.

Interiør

Testmodellen var udstyret med et lækkert brunt læderindtræk, som uden tvivl er meget upraktisk til hverdag, men samtidig ser ekstremt flot ud. Vi prøvede tidligere på året en tilsvarende Giulia med sort stofindtræk, og det er klart at foretrække til familiebilen, eller dig, der spiser chokolade under køreturen. Vil man derimod gå all-in, er der vist ingen vej uden om en rigtig italiensk læderkabine, som den på billederne. Sæderne kan indstilles elektronisk, og har memory, så den kan huske 3 sædepositioner af gangen – præcis som man bør forvente af en bil, der konkurrerer med Audi A4 og BMW 3-serie. Når bilen starter kører sædet frem til den sidst brugte position, og når man åbner døren igen, kører sædet tilbage. En dejlig funktion, der har været svær at undvære efterfølgende – på trods af, at det ville være lækkert hvis sædet allerede kørte tilbage, når motoren slukkede, fremfor først når døren åbnedes. Det er dog småting. Kabinemæssigt er der altså ikke meget at komme efter. Sagen er en lidt anden på infotainmentsiden. Testmodellen var udstyret med et infotainmentsystem med en todelt 8,8-tommer skærm. Udover almindelige FM og AM-kanaler, var der også mulighed for DAB, navigation, samt USB og Bluetooth. Det hele fungerede for det meste upåklageligt – i enkelte tilfælde skabte det lidt problemer når telefonen der var forbundet med Bluetooth også blev sat i USB-stikket. Navigationen var enkel og præcis. Det lyder jo alt sammen godt, men desværre blev det hele gjort lidt mere besværligt grundet måden at styre hele systemet på. Det foregik ved hjælp af en controller i midterkonsollen, som skulle drejes og trykkes på – og mens det var praktisk i menuen, når man blot skulle scrolle frem og tilbage, så blev det straks langt mere tidskrævende og besværligt når navigationssystemet skulle bruges. I og med, at skærmen ikke var en touchskærm, blev indtastning af destination hurtigt ganske besværlig og farlig, hvis det skulle gøres af chaufføren under kørslen. Derudover, er der ikke så meget fancy over infotaimentsystemet, det kan hvad det skal, om end det ikke er specielt intuitivt. Der er uden tvivl mere gennemførte systemer fra konkurrenterne, men på den anden side, hvem køber italienske biler for at få en god computeroplevelse? Anlægget i Giulia’en efterlod intet mere at ønske, lydkvaliteten var skarp, selv ved højere volumen, og bas, treble og mid kunne justeres individuelt, så det kan tilpasses din musik.

Indlægget fortsætter under billederne.

Udseende

Som nævnt tidligere i anmeldelsen, er der ingen tvivl om at Giulia’en, som så mange andre Alfa Romeo’er, er smuk. Den har flotte former, som man nærmest ikke kan undgå at blive forelsket i. Da jeg inden afhentning af testbilen, fandt ud af at bilen ikke var bordeauxrød, må jeg dog indrømme, at jeg blev en smule skuffet. Den koksgrå metallak, som på Alfa Romeo sprog hedder Grogio Vesuvio, var dog rigtig flot, og et ganske udemærket alternativ til den noget kraftigere og mere usædvanlige bordeaux. Der er ikke så meget mere at sige, udover at det, designmæssigt, er en gennemført bil fra inderst til yderst.

Indlægget fortsætter under billederne.

Sikkerhed

Den testede Giulia havde diverse sikkerhedssystemer, som blandt andet advarsel ved vognbaneskift, automatisk nødbremse, advarsel før sammenstød, og et særdeles velfungerede blindvinkelsadvarselssystem, der i modsætning til tidligere testede biler, virkede hver eneste gang. Alfa Romeo Giulia scorede 5 stjerner i Euro NCAPs test, hvor den klarede sig bedst i beskyttelse af voksne passagerer og børn, med henholdsvis 98% og 81%. Til gengæld må bløde trafikanter affinde sig med at være lidt mere usikre omkring Giulia’en, hvor den scorede blot 69%. Dette er bedre end den seneste testede Audi A4, men ikke helt så godt som den senest testede BMW 3-serie.

Konklusion

Alfa Romeo Giulia er en fantastisk bil til dig, der elsker at køre. Du elsker at kunne fornemme asfalten gennem dækkene og hele vejen op til dine hænder på rattet. Den er til dig, der elsker en god, spændstig, og brølende motor. Den er til dig, der elsker folk, der vender sig for lige at kigge en ekstra gang efter din bil. Den er til dig, der gerne vil gøre din daglige køretur til og fra arbejde lidt sjovere. På køreglæde og design slår Giulia sine tyske konkurrenter med adskillige billængder. Er du derimod til en bil med masser af funktioner, køre- og parkeringsassistent, så er det ikke italieneren her du skal gå efter. Og hvis man skal tro hvad man læser på Alfa Owner forummet, så følger Giulia trop, når det gælder Alfa Romeos ry for lav pålidelighed. Alfa Romeo selv siger dog, at det primært er softwareproblemer, som kan opdaters væk – det er dog endnu lidt tidligt at sige hvorvidt Giulia er mere eller mindre pålidelig end sine konkurrenter. Men alt tyder desværre på, at hvis du vægter færre værkstedsbesøg over mere køreglæde og design, så er det ikke sikkert, at Giulia er det rette valg. Det farlige er, at når man først har siddet bag rattet i den smukke italienske sedan, så forsvinder alle spor af fornuft man måtte have tilbage som dug for solen. Den er en absolut fornøjelse at køre, og hvis jeg havde pengene, var jeg gået direkte hen til den nærmeste forhandler og bedt om Giulia med brunt læderindtræk. Prisen på testmodellen var 679.390 kroner. Alfa Romeo Giulia starter ved 464.890 kroner, og udstyrsmodellen Super starter ved 564.890 kroner (beskatningsgrundlag på 419.890 kroner). Du kan se den fulde informationsliste over testmodellen her.

Total
0
Shares
1 kommentar
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede artikler